6 Eksempler på efterisolering af muret etagebyggeri

6.1 Indledning

Efterisolering af klimaskærmen sker ofte i forbindelse med nødvendigt vedligehold. Ved større vedligeholdelsesarbejder er det et krav i BR18, at der skal efterisoleres i et omfang, der er økonomisk rentabelt. Det kan være vanskeligt at opnå økonomisk rentabilitet, men nutidens fokus på miljøbelastningen gør det relevant at se på en GWP-tilbagebetalingstid ved renovering. GWP-tilbagebetalingstid vil sige, hvor længe der går, før udledningen fra materialer brugt til efterisolering opvejes af sparet udledning fra energiforbrug.

GWP-tilbagebetalingstiden er derfor omdrejningspunktet i dette kapitel. Først ses på de byggetekniske udfordringer for muret etagebyggeri fra perioden ca. 1940-1960 og beregning af energibesparelse og GWP-tilbagebetalingstid (afsnit 6.1). Dernæst ses på udvendige efterisoleringsløsninger samt indvendige efterisoleringsløsninger med diffusionstæt lag ved indersiden (herefter betegnet traditionel efterisolering). Det sker med referencer til eksisterende SBi-anvisninger og andre vejledninger, se afsnit 6.2.

Til sidst ses på diffusionsåben, indvendig isolering med kapillaraktive isoleringsmaterialer, se afsnit 6.3. Denne type løsning skal først og fremmest sikre komfort og dermed brugsværdi af bygninger, der af æstetiske årsager ikke kan efterisoleres udvendigt og af fugtrisikomæssige årsager ikke kan efterisoleres indvendigt med et diffusionstæt lag. Kapillaraktive isoleringsmaterialer er beskrevet under ”Fugttransport” i afsnit 2.4.4. For diffusionsåben, indvendig isolering med kapillaraktive isoleringsmaterialer er der alene beregnet GWP-tilbagebetalingstid for egentlig efterisolering, afsnit 6.3.2.

Eksemplerne, der behandles, repræsenterer typisk muret etagebyggeri fra perioden 1940-1960 med rejst tag og med etagedæk af enten træbjælkelag eller beton, se FIGUR 63. Det antages, at der er kælder med murede ydervægge et stykke over terræn, så der ikke er et stort linjetab langs soklen. Kælderen behandles ikke.

FIGUR 63. Typisk muret etagebyggeri fra perioden 1940-1960 med detaljer for henholdsvis betondæk og træbjælkelag. Kritiske knudepunkter er markeret med cirkler og beskrives og illustreres mere dybdegående efterfølgende i kapitel 6.

Der tages udgangspunkt i typen Nyere muret byggeri med 1½-stens massive murede ydervægge og betondæk, som behandlet i SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008). For samme type bygninger blot med træbjælkelag tages der for forhold omkring træbjælkelagets tilslutning til ydervæggene udgangspunkt i typen Ældre muret byggeri fra samme SBi-anvisning.

FIGUR 64 og FIGUR 65 viser detaljer for de forudsatte oprindelige konstruktioner for typisk muret byggeri. Typen svarer også til type 4 på hjemmesiden DanskeBygningsmodeller.dk. Se også Renoveringsguide (2017) og Engelmark (2013).

FIGUR 64. Oprindelige konstruktioner for typisk muret byggeri med betondæk.

FIGUR 65. Oprindelige konstruktioner for typisk muret byggeri med træbjælkelag.

6.1.1 Byggetekniske udfordringer

Følgende forhold i klimaskærmen, der har betydning for energiforbrug, sundhed og brugsværdi, bør håndteres ved eventuel efterisolering, se også Figur 63:

Utætheder mellem tag og ydervæg
Utætheder ved gennemføringer i loft, især mod tagrum, men også i træbjælkelag
Utætheder i og omkring vinduer
Skimmel i vinduesfalse
Ved træbjælkelag: opfugtning af bjælkeender i murværk fra indtrængende slagregn, især hvor vægtykkelsen er mindre end 1½ sten (fx vinduesbrystninger eller gavle)
Kuldenedfald, især ved gavlvægge uden vinduer, hvor der ikke er radiatorer
Stort varmetab.

Erfaringsmæssigt er der ikke store fugtproblemer med murede etageejendomme udført som vist i Figur 64 og Figur 65, når de er vedligeholdt rimeligt, fugtbelastningsklassen er normal, og eventuel efterisolering er udført fugtteknisk korrekt.

Det er mest hensigtsmæssigt at renovere hele klimaskærmen samtidigt, så udformningen af knudepunkter kan optimeres. På den måde kan en stor del af ovenstående forhold afhjælpes. Ved efterisolering fjernes de fleste utætheder, og gevinsten ved nye vinduer øges, når de kan placeres optimalt i forhold til isoleringen, så linjetabet minimeres, se fx Figur 69.

I nogle tilfælde kan der komme nye problemer ved efterisolering, ikke mindst ved indvendig efterisolering af ydervægge. Der kan både opstå betydelige kuldebroer og være fejl i udførelsen af en eventuel dampspærre, hvilket øger risiko for skimmel. I det følgende beskrives krav, ulemper og fordele ved henholdsvis indvendig og udvendig efterisolering, bl.a. med udgangspunkt i (Byg-Erfa, 2022c) og (Jensen et al., 2024).

Indvendig efterisolering

Krav

Murværk skal være i god stand og have mindst en tykkelse på 1 sten.
Murværkets tæthed over for især slagregn er vigtig, særligt ved 1 stens murtykkelse og ved brug af isoleringsløsninger med et diffusionstæt lag på indersiden. Tætheden påvirkes af fugernes tilstand samt revner i mursten.
Indvendig overflade af murværk skal være afrenset for al organisk materiale.
Lufttætheden er meget vigtig ved isoleringsløsninger med et diffusionstæt lag på indersiden.
Der må ikke være risiko for opstigende grundfugt.
Rumklima sætter begrænsninger for brug af især diffusionsåbne systemer uden kapillaraktive egenskaber, mens kapillaraktive systemer kan bruges op til fugtbelastningsklasse 3. Diffusionstætte systemer kan ligeledes bruges op til fugtbelastningsklasse 3, hvis muren ikke er udsat for slagregn. Øvrige løsninger skal eftervises ved fugtteknisk simulering.

Ulemper

Linjetab, hvor isoleringen gennembrydes langs dæk og ved indvendige vægge, reducerer typisk forbedringen af varmeisoleringen med 20 %.
Der kan opstå kritiske fugtforhold i muren pga. reduceret overfladetemperatur på den indvendige overflade af murværket, bag isoleringen.
Risikoen for frostskader på murværket øges, idet temperaturen af murværket nedsættes.
Risikoen for råd i bjælkeender, der hviler af i murværket øges, idet temperaturen reduceres, og den relative fugtighed derfor øges.
Boligens nettoareal reduceres (værditab).
Stikkontakter, fodpaneler, radiatorer og lign. skal flyttes.
Det kan være vanskeligt at ophænge tungere genstande på de efterisolerede vægge, hvis ikke der er en pladebeklædning.

Fordele

Varmetabet gennem ydervæggen kan beregningsmæssigt reduceres med op til 50 %, og samtidig får komforten et markant løft.
Den udvendige facades udseende bevares.
Indvendig efterisolering kan udføres for en enkelt lejlighed/enhed.
Den efterisolerede væg tåler almindeligt liv, især hvis den ikke bruges til ophængning af tunge ting.
Der kan anvendes forskellige løsninger (både type og tykkelse) mod forskellige verdenshjørner samt ved forskellige konstruktioner (brystninger, facader, gavle). På denne måde er man ikke tvunget til at forsøge at finde én løsning, der kan implementeres alle steder i bygningen, men derimod vælge den bedst mulige løsning.
Isoleringen er en betydelig klimamæssig gevinst.

Udvendig efterisolering

Krav

Det skal være tilladt at ændre udseende på bygningen.
Der må ikke være risiko for opstigende grundfugt.

Ulemper

Ændrer facadens udseende, med mulige æstetiske tab til følge.
Eventuelt behov for at øge tagudhæng, udvide sokkel, flytte kældertrapper m.m., hvilket er med til at gøre isoleringen mindre rentabel, både økonomisk og klimamæssigt.
Bebyggelsesprocenten øges. BR18 tillader dog, at vægtykkelsen altid må øges med 250 mm ved efterisolering.
Skal udføres for hele facaden på én gang, dvs. alle beboere/brugere skal acceptere tiltaget.

Fordele

Velkendte løsninger fra nybyggeri med ventileret regnskærm kan anvendes.
Linjetab langs dæk og indvendige vægge (kuldebroer) elimineres.
Vinduer kan placeres langt ude i konstruktionen, i plan med isoleringslaget, hvilket har flere fordele (mindsket kuldebro, optimalt lysindfald, beskyttelse af murværket).
Varmetab gennem ydervægge kan reduceres til et niveau, der nærmer sig nybyggeri.
Isoleringen er en betydelig klimamæssig gevinst.

Til udvendig efterisolering (afsnit 6.2) kan en lang række af de isoleringsmaterialer, der er beskrevet i kapitel 3, anvendes.

Til indvendig efterisolering findes en række forskellige løsninger, dels diffusionstætte (afsnit 6.2), dels diffusionsåbne (herunder kapillaraktive, afsnit 6.3). De diffusionstætte løsninger indeholder enten 1) en separat dampspærre eller 2) et isoleringsmateriale, der i sig selv er damptæt, udført med diffusionstætte samlinger mellem pladerne. Se fx https://www.ribuild.eu/insulation-systems-3.

En række faktorer har betydning for, hvilke specifikke løsninger til indvendig efterisolering der vil kunne fungere, herunder tykkelsen og tilstanden af det eksisterende murværk, orientering af facaden, som hænger sammen med intensiteten og mængden af både slagregn og solstråling, samt den indendørs relative luftfugtighed og temperatur (fugtbelastningsklasse).

På markedet findes imprægneringsmidler til behandling af facadens overflade, der skal gøre den vandafvisende, med henblik på at reducere fugtbelastning fra slagregn og medvirke til at mindske risikoen for fugtrelaterede skader og skimmel i overgangen mellem murværk og isolering. Laboratorieforsøg med både mursten og mørtel viser at vandoptagelse reduceres med en faktor 1000 og at denne effekt er holdbar over en lang årrække (Soulios, 2021), (Soulios et al., 2021).

Forsøg med mock-up og casestudier, hvor udvendig imprægnering kombineres med indvendig efterisolering, har imidlertid vist blandede resultater (Jensen et al., 2021), (Pagoni, Møller & Peuhkuri, 2024). Det er ikke entydigt, hvor godt imprægnering virker og om den bredt kan anbefales som en del af tiltagene til at håndtere fugtproblematikken ved indvendig efterisolering af massivt murværk. Dog synes imprægnering at have en gavnlig effekt på murværk som isoleres med diffusionstætte isoleringssystemer. Desuden afhænger effekten af imprægnering bl.a. af, hvilket verdenshjørne facaden vender mod og fugtniveauet i indeklimaet. For at opretholde holdbarheden af imprægneringen, skal behandlingen sandsynligvis gentages med jævne mellemrum, da mikrorevner mellem mursten og mørtel kan føre til, at effekten reduceres. Der er kun få dokumenterede danske langtidserfaringer med imprægneret murværk og indvendig efterisolering.

6.1.2 Fugtproblemer og varmetab

I det følgende beskrives de fugtrelaterede problemer, der typisk optræder ved knudepunkterne i uisolerede ydervægge som i Figur 64 og Figur 65, og især om der lokalt er særlig kolde områder, hvor der derfor er stor risiko for kondens og skimmel.

Eksisterende isolering

Oprindelig isolering vil i praksis kun optræde i loftkonstruktionen, men ofte har der i loftkonstruktionen blot været udlagt lerindskud. Typisk er der på et senere tidspunkt suppleret med fx mineraluld. Ofte er vinduerne skiftet til nye vinduer med termoruder, men U-værdien for disse er kun markant bedre end for traditionelle forsatsvinduer, hvis vinduerne har energiruder med lavemissionsbelægning, hvilket først blev almindeligt efter år 2000.

Samlet er isoleringsniveauet derfor meget lavt sammenlignet med dagens standard, så der er et stort potentiale for at reducere energiforbruget og dermed CO₂-udledningen ved efterisolering.

Vinduesfals

I vinduesfalse, se Figur 64, er der altid et betydeligt linjetab langs vinduets omkreds. Overfladetemperaturen er særlig lav nær vinduet, så der er stor risiko for kondens og skimmeldannelse. Ved udetemperaturen 0 °C er temperaturen i hjørnet mellem fals og vindue typisk 4 °C lavere end på indersiden af den massive murede ydervæg. Linjetabet reduceres ikke af nye vinduer.

En lokal efterisolering kan hæve temperaturen i falsen, så risikoen for kondens og skimmeldannelse reduceres, se afsnit 6.3.3.

Vinduesbrystning

Der er typisk en radiator bag vinduesbrystningen, så risikoen for kondens er beskeden. Men U-værdien er særlig dårlig (høj) her, fordi murtykkelsen ofte kun er 1 sten, se Figur 64, samtidig med at temperaturen er høj på grund af radiatoren. Lokal isolering kan derfor reducere varmetabet noget, men en stor isoleringstykkelse kan øge risikoen for skimmelvækst, fordi temperaturen af den eksisterende væg reduceres. Det skal ses i sammenhæng med, at brystningens lille tykkelse (1 sten) gør den særlig udsat for gennemtrængning af slagregn.

Indtrængning af slagregn gennem utætte fuger i murværket er et særlig stort problem for ydervægge med tykkelse mindre end 1½ sten og kan give fugtproblemer, selvom overfladetemperaturen ikke er lav. Selvom fugerne er udbedret, kan der fortsat trænge fugt igennem murværket. Forsøg har vist, at imprægnering af murværkets yderside i nogen grad kan reducere fugtindtrængningen fra slagregn, se fx (Jensen et al., 2020a; Jensen et al., 2021).

Ydervægge og dækkanter

Massive murede ydervægge isolerer tilstrækkeligt til, at der ikke er stor risiko for kondensdannelse på indersiden ved normal brug af boligen. Men der kan være kuldenedfald, især på frie gavlvægge, hvilket reducerer boligens brugsværdi. Blot en beskeden isoleringstykkelse, mindst 25 mm, vil kunne reducere kuldenedfaldet mærkbart.

Langs dækkanter er temperaturen i hjørnet mellem ydervæg og dæk ikke normalt lavere end på ydervæggen generelt, så der er ikke speciel stor skimmelrisiko ved dækkanter. Ved udvendige hjørner kan temperaturen dog være lav nok til, at grænserne for skimmelvækst overskrides.

Ved betondæk som i Figur 64 er der et minimalt linjetab, da murværkstykkelsen er reduceret, men overfladetemperaturen er ikke reduceret, fordi betondækket trækker varme ud i væggen.

For træbjælkelag som i Figur 65 er det et særligt problem, at bjælkeenderne i facaderne er ført ud i murværket. Bjælkeenderne er placeret, hvor der er forholdsvis koldt, og har dermed en relativt høj træfugt. Samtidig kan utæt murværk have forårsaget, at slagregn har skadet bjælkeenderne. Det sker især, hvis murtykkelsen er mindre end 1½ sten, hvilket den ofte er i brystninger under vinduer, se Figur 65.

For at forebygge råd og svamp er bjælkeenderne ved opførelsen ofte strøget med et træbeskyttelsesmiddel – typisk kobbervitrinol, der er grønt – og ommuret med tildannede sten. Den kan også være søgt beskyttet med tjærepap. (Harboe & Kjærgaard, 1990).

Ved gavle ligger træbjælkerne parallelt med gavlen, der ikke er bærende. Murtykkelsen er derfor ofte blot 1 sten over store dele af fladen. Da træbjælkerne ikke er ført ud i murværket, er risikoen for fugtproblemer mindre ved gavle end ved facader. Slagregn er dog en risiko ligesom ved Vinduesbrystning. Ud for bjælkelaget er der normalt en udkragning i murværket som vist på Figur 65, så gavlen understøttes af bjælken for vindtryk. Gavlen er desuden forankret til bjælken for at overføre vindsug til bjælkelaget.

Uanset dæktypen vil der ved indvendig efterisolering altid opstå et betydeligt linjetab langs dækkanter, fordi isoleringen må afbrydes, hvilket kan medføre skimmel- og kondensrisiko. Indvendig efterisolering kan forværre et eventuelt problem med opfugtede bjælkeender i murværk i facaden, da temperaturen i den eksisterende ydervæg reduceres. Se nærmere i SBi-anvisning 221.

Indervægge og tagfod

Langs indvendige vægges tilslutning til ydervægge (ikke vist) eller langs tagfoden, fx som i Figur 64, er der ikke områder med særligt lave overfladetemperaturer i den oprindelige konstruktion.

Men ved indvendig efterisolering af indervægge og tagfod opstår der, som ved etagedæk, et linjetab og lave overfladetemperaturer og dermed også skimmel- og kondensrisiko.

6.1.3 Beregning af energibesparelse

SBi-anvisning 221 kan anvendes til simpel beregning af energibesparelsen ved efterisolering, opgjort pr. kvadratmeter ydervæg og tag samt pr. meter samling med linjetab, fx langs dækkant og omkring vinduer.

6.1.4 Tilbagebetalingstid – drivhusgasudledning

Klimapåvirkningen fra energi, der bruges til opvarmning, forventes at falde meget frem mod 2030, da vedvarende energi udgør en stadig større andel. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt miljøbelastningen ved efterisolering overstiger gevinsten. Som for kapitel 5 gælder det, at formålet med dette afsnit primært er at vise en metode, illustreret med eksempler, ikke at behandle alle muligheder.

Der tages udgangspunkt i to scenarier for udledning af drivhusgasser ved brug af henholdsvis fjernvarme og el til opvarmning beskrevet i Emissionsfaktorer. El, fjernvarme og ledningsgas 2025-2075 (Artelia, 2023). Udledningen kaldes i det følgende GWP_varme og er vist i FIGUR 66.

FIGUR 66. Scenarier for udvikling i udledning af drivhusgasser ved opvarmning med henholdsvis fjernvarme og el (Artelia, 2023).

Reduktionen i udledning af drivhusgasser ved efterisolering kan derved skønnes ved hjælp af energibesparelsen ΔQ i kWh/m²/år bestemt efter metoden i SBi-anvisning 221. Reduktionen i udledningen i kg CO₂e/m²/år bliver ΔGWP_forbrug = ΔQ · GWP_varme.

Klimapåvirkningen pr. kvadratmeter af konstruktionsdelen fra materialerne anvendt til efterisolering for at opnå en valgt U-værdi bestemmes på samme måde som i kapitel 5. Den angives i kg CO₂e/m² og kaldes her GWP_efteriso. Der ses i beregningerne bort fra de eksisterende materialer, herunder bortskaffelse af eksisterende materialer, der fjernes. Det følger logikken i, at bortskaffelsen medregnes i de nye materialers emission, også i nybyggeri.

GWP-tilbagebetalingstiden findes herefter som GWP_efteriso / ΔGWP_forbrug. Den vil i praksis være ret kort, sjældent mere end 10 år, uanset hvor lav GWP_varme bliver.

Scenarierne for GWP_varme i FIGUR 66 illustrerer middelværdien over året. Der er ikke set på marginaleffekter, altså reduktionen af klimapåvirkningen ved at spare den sidste kWh til opvarmning. Sparet marginalforbrug betyder, at GWP-tilbagebetalingstiden ved efterisolering er kortere end beregnet med middelværdien.

6.1.5 Tilbagebetalingstid – økonomisk

Den økonomiske tilbagebetalingstid behandles ikke, hverken den privatøkonomiske eller den samfundsøkonomiske. Det vil kræve et realistisk estimat for både omkostninger ved efterisoleringen og viden om energiprisen i fremtiden. Begge dele er behæftet med meget stor usikkerhed, så økonomien må vurderes for det aktuelle byggeri.

Der er som regel ringe prisforskel på lille og stor isoleringstykkelse for den enkelte bygningsdel, men der kan være andre forhold, der begrænser den mulige forøgelse af konstruktionstykkelsen, se afsnit 6.1.1.

6.2 Traditionel efterisolering

Ved traditionel indvendig efterisolering er der stort behov for fokus på diffusionstæthed af løsningen og tilslutning til andre bygningsdele, så opfugtning af isoleringen og trædele undgås. Selvom løsningen er diffusionstæt, kan der alligevel opstå situationer med betydelig risiko for fugtmæssige kritiske forhold som beskrevet i afsnit 6.1.1. Alternativt kan det overvejes at anvende kapillaraktive materialer (afsnit 6.3).

Metoder til traditionel efterisolering er velbeskrevne og kan fx findes i SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008), SBi-anvisning 239 og 240, Efterisolering af småhuse (Møller, 2012a,b)) og TRÆ 76 Efterisolering med fokus på enfamiliehuse (Rem, Lillelund & Munch-Andersen, 2019). I det følgende bestemmes GWP-tilbagebetalingstiden for eksempler på efterisolering.

De nævnte publikationer anvender overvejende mineraluldsisolering ved indvendig efterisolering med dampspærre. Andre typer isolering kan også anvendes, hvis brandkravene til den pågældende bygningsdel omtalt i kapitel 4 er opfyldt. Det er især opfyldelse af kravene til kombinationen af isoleringsmateriale og beklædning, der skal fokuseres på.

6.2.1 Eksempler

I det følgende vises eksempler på traditionel efterisolering af konstruktion med 1½-stens massive murede ydervægge, se Figur 64 og Figur 65. FIGUR 67 og FIGUR 68 viser indvendig efterisolering, og FIGUR 69 viser udvendig efterisolering. Løsningerne svarer til detaljerne vist i SBi-anvisning 221.

FIGUR 67. Indvendig efterisolering af nyere muret byggeri med betondæk. Traditionel løsning.

Det ses, at isoleringen ved indvendig efterisolering afbrydes ud for dækkant og loftkonstruktion, hvilket forårsager et betydeligt linjetab. Det samme gælder ved indvendige vægge (ikke vist). Ved betondæk er tabet større end ved træbjælkelag (ikke vist), da beton isolerer dårligere end træ. I begge tilfælde reduceres overfladetemperaturen lokalt, hvor isoleringen slutter, så der er forøget risiko for skimmelvækst her.

Isolering i vinduesfalsen reducerer linjetabet og dermed risikoen for skimmel her.

FIGUR 68. Indvendig efterisolering af vinduesbrystning i muret byggeri med træbjælkelag. Traditionel løsning. Dampspærren kan undværes, hvis der anvendes et isoleringsmateriale, der i sig selv er diffusionstæt.

FIGUR 69. Udvendig efterisolering af muret etagebyggeri med betondæk, hvor vinduer udskiftes samtidigt og rykkes frem.

Ved udvendig efterisolering kan tag- og vægisolering mødes ved tagfoden, så linjetabet reduceres. Linjetab langs dæk og indvendige vægge elimineres, og samtidig kan vinduer placeres ud for isoleringen, så linjetabet minimeres.

6.2.2 Udledning ved efterisolering

Ved beregning af klimapåvirkning fra efterisolering anvendes GWP-værdierne i TABEL 45 og TABEL 47. Isoleringen antages at være mineraluld, men hvis der anvendes en løsning med mindre/større GWP, øges /reduceres fordelen ved efterisolering.

For indvendig efterisolering antages, at andelen af træ i skelettet er 8 %, og at der benyttes en indvendig beklædning af to lag gipskartonplade med mellemliggende dampspærrefolie. Der tillægges skønsmæssigt 10 % til GWP_efteriso som bidrag fra isolering og tilsætninger i vinduesfalsen. Der undersøges isoleringstykkelserne 95 mm og 145 mm, der efter korrektion giver GWP_efteriso på henholdsvis 9,0 og 10,2 kg CO₂e/m².

Ved udvendig efterisolering antages ligeledes, at andelen af træ i skelettet er 8 %. Udvendigt antages en ventileret let beklædning til boligbyggeri med mere end to etager, se tabel 46. Isoleringstykkelserne 145 mm og 245 mm undersøges, de giver GWP_efteriso på henholdsvis 22,3 og 24,6 kg CO₂e/m². Heraf udgør den ventilerede beklædning hele 18 kg CO₂e/m², idet der som i kapitel 5 antages anvendt cementbaserede plader til både vindspærre og regnskærm.

6.2.3 GWP-tilbagebetalingstiden

GWP-tilbagebetalingstiden beregnes med GWP_varme = 0,03 kg CO₂e/kWh, som er repræsentativ for værdierne i FIGUR 66 i den nærmeste fremtid. Tilbagebetalingstiden er omvendt proportional med GWP_varme, så hvis GWP_varme halveres, bliver tilbagebetalingstiden fordoblet.

Varmetabet gennem væggen, Q_Væg, samt linjetab langs dækkant, Q_Dækkant, vægkant, Q_Vægkant, og i vinduesfals, Q_Vinduesfals, findes i SBi-anvisning 221. Det vægtede varmetab Q_Vægt beregnes under antagelse af, at der for hver kvadratmeter ydervæg er 0,5 m dækkant, 0,35 m vægkant og 1 m vinduesfals. Linjetabene ganges med disse faktorer, og bidragene til varmetabet pr. kvadratmeter adderes til Q_Væg.

For indvendig efterisolering angives resultatet i TABEL 56. Det ses, at GWP-tilbagebetalingstiden er godt fem år, også for den store isoleringstykkelse. Energiforbruget med de to valgte isoleringstykkelser falder til 57 % og 51 % af det oprindelige. På grund af kuldebroerne vil det være nærmest umuligt at komme under 50 %.

TABEL 56. GWP-tilbagebetalingstid for 1½-stens muret ydervæg med indvendig efterisolering, se figur 67 og 68. Varmetabene Q er taget fra SBi-anvisning 221, tabel 23-26.

	Q_før	Q_{95 mm}	Q_{145 mm}
Isoleringstykkelse, mm	0	95	145
U_væg, W/m²/K	1,16	0,32	0,23
Q_Væg, kWh/m²/år	115	31	22
Q_Dækkant(beton), kWh/m/år	6,0	39,3	42,5
Q_Vægkant, kWh/m/år	1,16	16,8	17,6
Q_Vinduesfals*, kWh/m/år	8,1	15,2	15,2
Q_Vægt, korrigeret for linjetab, kWh/m²/år	127	72	65
Reduktion af Q_Vægt, %		57%	51%
Reduktion af Q_Vægt, kWh/m²/år		55	62
GWP_efteriso, kg CO₂e /m2		9,0	10,2
ΔGWP_forbrug, kg CO₂e /m²/år		1,6	1,9
*GWP-tilbagebetalingstid, år*		5,5	5,5
* For 15 mm isolering i vinduesfals

For udvendig efterisolering angives resultatet i TABEL 57. Det ses, at GWP-tilbagebetalingstiden er godt syv år. Den kan reduceres noget ved at anvende en udvendig ventileret beklædning med mindre bidrag til GWP_efter end de antagne cementbaserede plader, jf. TABEL 47.

Energiforbruget falder til blot 19 % og 14 % af det oprindelige for de to isoleringstykkelser. Det store fald skyldes, at linjetab næsten elimineres ved udvendig efterisolering. Med udvendig isolering er det derfor mere realistisk at bringe varmetabet ned i nærheden af niveauet for nybyggeri.

GWP_efteriso vil ændres, hvis der vælges andre materialer, men det har ingen betydning for den overordnede konklusion, nemlig at der uanset efterisoleringsprincippet er en stor klimamæssig gevinst ved at efterisolere.

TABEL 57. GWP-tilbagebetalingstid for 1½-sten muret ydervæg med udvendig efterisolering, se figur 69. Varmetabene Q er taget fra SBi-anvisning 221, tabel 23, 24 og 29.

	Q_før	Q_{145 mm}	Q_{245 mm}
Isoleringstykkelse, mm	0	145	245
U_væg, W/m²/K	1,16	0,32	0,23
Q_Væg, kWh/m²/år	115	21	14
Q_Dækkant (beton), kWh/m/år	6,0	0	0Q
Q_Vægkant, kWh/m/år	1,16	0	0
Q_Vinduesfals*, kWh/m/år	8,1	3,7	4,1
Q_Vægt, korrigeret for linjetab, kWh/m²/år	127	25	18
Reduktion af Q_Vægt, %		19%	14%
Reduktion af Q_Vægt, kWh/m²/år		102	109
GWP_efteriso, kg CO₂e/m²		22,3	24,6
ΔGWP_forbrug, kg CO₂e /m²/år		3,1	3,3
*GWP-tilbagebetalingstid, år*		7,3	7,6

6.3 Efterisolering med kapillaraktive materialer

Indvendig efterisolering af ydervægge kan udføres med kalciumsilikatplader eller andre kapillaraktive materialer (se afsnit 3.18 og 3.28). Mineralske plader af porebeton (afsnit 3.17) ses også anvendt, selvom det ikke er et kapillaraktivt materiale.

Kapillaraktive materialer er i stand til at føre fugt fra den kolde og fugtige udvendige side af isoleringen til den varme og tørrere indvendige side af isoleringen, så risikoen for skimmeldannelse på den oprindelige vægs inderside reduceres. Fugt skal kunne diffundere ud i indeluften, hvilket kræver, at overfladen forbliver fri og tilstrækkelig diffusionsåben, og at løsningen udføres uden en dampspærre. Kalciumsilikatplader og især mørtlen har høj pH-værdi, som yderligere modvirker skimmelvækst. Se mere i Jensen et al. (2020a), Jensen et al. (2020b), Jensen (2021).

Anvendelse af kapillaraktive plader som indvendig efterisolering forudsætter, at murværket er tæt over for slagregn, og der i øvrigt ikke er fugtproblemer i den eksisterende bygning. Pladerne fuldklæbes med mørtel på en afrenset væg, spartles og males. Der anvendes ikke dampspærre, så udførelsen er ret enkel. Det skal dog altid vurderes, om isoleringen kan skabe andre fugttekniske problemer.

Pladerne er normalt stærke nok til, at der ikke er behov for beskyttelse mod mekaniske påvirkninger, og der er heller ikke behov for beklædning af brandhensyn, da materialet i praksis vil være mindst i materiale klasse B-s1,d0. Indersiden kan pudses og males efter ønske, blot der ikke anvendes meget diffusionstætte materialer.

Da malinglag er meget tynde, kan overfladen normalt godt males gentagne gange med almindelig plastikmaling, uden at Z-værdien bliver så høj, at den får betydning for den fugttekniske funktion af efterisoleringen (Jacobsen & Helmann, 2016; Dysted & Sandholdt, 2015; Jensen et al., 2024). Isoleringsproducentens anvisninger skal dog altid følges.

Kalciumsilikatplader fås med λ-værdi ned til 0,06 W/mK. Andre materialer, der anvendes på tilsvarende måde, uanset at deres evne til kapillær fugttransport er mindre, fås med λ-værdi ned til 0,04 W/mK. Produkterne findes i tykkelser fra 12 mm og op til 60-80 mm. Bemærk, at produkter uden væsentlig kapillartransportevne kun kan bruges i fugtbelastningsklasse 1 og 2.

I det følgende beskrives muligheder for at afhjælpe problemer omtalt i afsnit 6.1.1, ”Byggetekniske udfordringer ved efterisolering med kapillaraktive materialer”. De tynde plader kan anvendes til komfortisolering (afsnit 6.3.1), mens større tykkelser kan anvendes til egentlig efterisolering (afsnit 6.3.2) som et alternativ til traditionel efterisolering beskrevet i afsnit 6.2.

6.3.1 Komfortisolering

Tynde plader af kapillaraktivt materiale kan anvendes til komfortisolering, hvor der fokuseres på at hæve den indvendige overfladetemperatur på steder, hvor temperaturen er særlig lav, og der derfor er risiko for skimmeldannelse eller kraftigt kuldenedfald, som omtalt i afsnit 6.1.1. Ofte kan opsætning af fx 12 mm kapillaraktivt isolerende materiale gøre en stor forskel for sundhed og brugsværdi, se afsnit 6.3.3.

Energiforbruget reduceres kun lidt, men isoleringen skaber bedre komfort for beboerne.

GWP-tilbagebetalingstid

GWP-tilbagebetalingstiden for udledningen af drivhusgas for komfortisolering er ikke bestemt, da formålet med isoleringen er at sikre, at bygningen fortsat kan bruges uden gener for beboerne. Med komfortisolering opnås en stor klimamæssig gevinst, fordi nedrivning og derefter nyopførelse undgås, hvilket ville være alternativet til at renovere.

6.3.2 Egentlig efterisolering

Kapillaraktivt materiale kan også anvendes som egentlig indvendig efterisolering over hele vægoverfladen som ved traditionel efterisolering beskrevet i afsnit 6.2. Den samlede tykkelse for at opnå en ønsket U-værdi kan blive mindre end ved traditionel efterisolering, fordi der ikke er behov for skelet og indvendig beklædning, samtidig med at man undgår risici som følge af utæt dampspærre.

Ved for eksempel at anvende kapillaraktiv isolering med λ-værdi = 0,06 W/mK opnås en bedre U-værdi end med en skeletløsning med to lag gipsplade op til en samlet efterisoleringstykkelse på ca. 100 mm.

GWP-tilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstider for udvendig efterisolering med kapillaraktiv isolering vil, ligesom for løsningen i afsnit 6.2.3, være omkring fem år.

6.3.3 Isolering i vindueslysning

FIGUR 70 viser isolering i vindueslysningen. En 12 mm plade med λ-værdi 0,065 W/mK er tilstrækkeligt til at hæve falsens overfladetemperatur i hjørnet ved overgangen til vinduet til overfladetemperaturen på indersiden af ydervæggen langt fra vinduerne, hvor forholdene erfaringsmæssigt er acceptable. Risikoen for skimmel og kondensdannelse i vindueslysningen beskrevet i afsnit 6.1.1 minimeres herved. Middeltemperaturen i falsen bliver ca. 2 °C højere end vægtemperaturen langt fra vinduerne. På den måde er der også taget hensyn til, at fx gardiner kan sænke lufttemperaturen i lysningen. En fordobling af isoleringstykkelsen i falsen vil øge temperaturen i hjørnet med mindst 1 °C.

Isolering af lysningen bør også udføres på oversiden af murværket under vinduespladen, som vist i FIGUR 70, så alle fire sider i lysningen isoleres. Hulrummet mellem det kapillaraktive materiales overside og vinduespladens underside bør være åbent ved indersiden, så luften bliver udskiftet. Den hårde isoleringsplade under vinduespladen giver samtidig mulighed for, at vinduets bundkarm nemt kan fuges langs indersiden, så der opnås lufttæthed. Det er ellers ikke muligt. Det er vigtigt, at den udvendige fuge under vinduet er diffusionsåben, da der ved indersiden kun er sikret lufttæthed, ikke diffusionstæthed.

Kombination af isolering i vinduesfalsen og efterisolering af vinduesbrystningen som beskrevet i afsnit 6.3.4 giver en god løsning ved vinduerne.

FIGUR 70. Isolering af vindueslysning med kapillaraktivt materiale. Puds i falsen kan fjernes for at give bedre plads til isoleringen. Det gælder især, hvis der er indadgående forsatsrammer.

6.3.4 Efterisolering af vinduesbrystning

I brystninger under vinduer, hvor vægtykkelsen ofte er reduceret til 1 sten, kan varmetabet beskrevet i afsnit 6.1.1 reduceres ved at anvende fx 60 mm efterisolering af kapillaraktivt materiale, se FIGUR 71. Der kan skabes plads ved, at radiatorer udskiftes til en tyndere type. Isoleringen placeres netop, hvor væggens U-værdi oprindeligt var ringest, samtidig med at overfladetemperaturen var høj pga. radiatoren. Den samlede reduktion af bygningens varmetab er sammenligneligligt med at udskifte ældre vinduer med tolags glas til nye vinduer med energiruder, se også SBi-anvisning 221 og Odgaard et al. (2018). Det er vigtigt også at isolere under vinduespladen som vist i FIGUR 71, da effekten af efterisoleringen ellers reduceres betydeligt.

Når brystningen er tyndere end ydervæggen generelt, vil bjælkeenderne ligge af på murstikket over vinduet, der har samme tykkelse som ydervæggen generelt, og enderne vil derfor ikke være ommuret, se FIGUR 68. Det reducerer fugtbelastningen af bjælkeenderne. Det hjælper også, at der fortsat tilføres varme nedefra, når murstikket ikke er isoleret på indersiden. Desuden vil radiatoren medføre en forhøjet temperatur på oversiden af gulvet i forhold til bjælker placeret mellem vinduerne.

Ved betondæk er der ikke noget problem; her gælder det samme som beskrevet i afsnit 6.3.5.

FIGUR 71. I brystninger under vinduer, hvor vægtykkelsen ofte er reduceret til 1 sten, kan anvendes fx 60 mm efterisolering med kapillaraktivt materiale, når radiatorer udskiftes til en tyndere type. Isolering bør føres ud til vinduet under vinduespladen.

6.3.5 Betondækkant

FIGUR 72 viser et betondæk, der hviler af på facadens murværk med egentlig indvendig efterisolering af ydervæggen.

Indvendig efterisolering af hele væggen, som vist i FIGUR 72, ændrer stort set ikke på overfladetemperaturen i hjørnerne mellem etagedæk og ydermur; igen fordi betonpladen trækker varme ud gennem kanten. Det betyder, at der næppe er risiko for kondens i hjørnerne. Der er heller ikke nogen organiske materialer på de kritiske steder.

Indvendig efterisolering af hele vægfladen vil modvirke kuldenedfald og kan forbedre U-værdien noget. Hvis der fx anvendes 40 mm kalciumsilikat med λ-værdi 0,065 W/(m K) ved en 1-stensvæg, halveres U-værdien, ved 1½-stens væg reduceres U-værdien med ca. 40 %.

Der bliver dog et stort linjetab langs dækkanten, da der ikke kan isoleres der. Linjetabet bliver lidt større end forskellen på U-værdien uden og med efterisolering. Hvis isoleringen fortsættes helt ned til betondækket, i stedet for at slutte ved overside af trægulv, reduceres linjetabet. Det kræver, at gulvet afkortes, og at overfladerne under dette rengøres, så der ikke er grobund for skimmel. Der kan også mangle puds på væggen under gulvoverfladen.

FIGUR 72. Betondæk, der hviler af på facadens murværk. Uden efterisolering er der en mindre kuldebro langs kanten af betondækket, men den medfører ikke lavere overfladetemperatur end på ydervæggen i øvrigt. Den viste efterisolering over hele væghøjden vil både modvirke kuldenedfald og forbedre U-værdien.

6.3.6 Gavlvæg ved træbjælkelag

FIGUR 73 viser et træbjælkelag langs en gavl med indvendig efterisolering af hele gavlen. Den oprindelige konstruktion er vist i FIGUR 65.

Før efterisolering er den indvendige overfladetemperatur på murværket generelt lavere end på facaderne, hvis vægtykkelsen kun er 1 sten i stedet for 1½ sten. Lige over og under bjælkelaget er temperaturen yderligere et par grader lavere, fordi bjælkelaget virker som isolering og forhindrer den varme indeluft i at nå væggen. Det er ikke i sig selv kritisk, da bjælkerne ikke er ført ind i murværket, og bjælketemperaturen nærmest gavlen svarer til overfladetemperaturen på murværket generelt, så der er ikke kondensrisiko i den oprindelige konstruktion.

Med indvendig efterisolering fra gulvoverside til loft som vist i FIGUR 73 falder bjælketemperaturen med 2 °C ved 12 mm efterisolering og med yderligere 1,5-2 °C ved 40 mm efterisolering.

Hvis efterisoleringen afbrydes 100 mm over gulvet og under loftet, øges bjælketemperaturen til omtrent den samme som uden efterisolering, så fugtforholdene i bjælken ikke forringes. Varmetab og kuldenedfald reduceres, men overfladetemperaturen på de uisolerede vægstykker falder godt 2 °C, så organiske materialer bør undgås i disse områder, da der ellers vil være risiko for skimmelsvampevækst.

FIGUR 73. Træbjælkelag ved gavl efterisoleret med kapillaraktivt materiale. Efterisolering over hele væghøjden vil modvirke kuldenedfald og kan forbedre U-værdien noget, men øger risikoen for kondensdannelse og dermed skimmelvækst.