3 Varmeisoleringsmaterialer
3.1 Introduktion
3.1.1 Indhold og afgrænsning
Kapitel 3 præsenterer de forskellige typer af isoleringsmaterialer, som er angivet i TABEL 1, afsnit 2.3. For hver af disse nævnes typisk anvendelse af materialerne, og typiske værdier for deres egenskaber angives, se afsnit 2.4. Materialerne bruges til at isolere bygningens klimaskærm, og de er udvalgt, fordi de anvendes i Danmark.
Først beskrives typer af materialer, der håndteres via en standard under CEN/TC 88 eller andre standarder (se afsnit 2.3). Herefter følger øvrige produkttyper, hvor det har været muligt at identificere mindst én europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Afslutningsvis omtales to typer af isoleringsmaterialer, der findes på markedet, der ikke håndteres via en standard, og hvor det ikke har været muligt at identificere en gyldig ETA.
Der fokuseres på de rene isoleringsmaterialer; flere specifikke produkter leveres (også) som systemløsninger, hvor isoleringsmaterialet fx er indbygget i et træskelet eller fastgjort til en stiv plade. Sådanne løsninger er ikke behandlet i denne anvisning. Se også ”Afgrænsning” under afsnit 1.2.
For de forskellige typer af isoleringsmaterialer angives, hvor de typisk anvendes i klimaskærmen, jf. anvisningens fokus på klimaskærmen. Visse typer af isoleringsmaterialer kan derfor godt ses anvendt andre steder i en bygning, uden at det er nævnt i kapitel 3.
For en generel beskrivelse af materialeegenskaber samt tilsætningsstoffer, genanvendelse og arbejdsmiljø henvises til kapitel 2.
3.1.2 Varmeisoleringsmaterialer generelt
Materialer til varmeisolering beskrives i kapitel 3 uden at nævne specifikke producenter eller produktnavne, men talværdierne for de forskellige egenskaber er baseret på oplysninger for specifikke produkter. Det er tilstræbt at angive typiske værdier for byggetekniske egenskaber for de enkelte typer af isoleringsmaterialer. Det vil sige, at specifikke produkter godt kan have værdier, der ligger uden for de angivne intervaller. Der kan derudover være produkttyper på markedet, som afviger fra de angivne værdier, men hvor der pr. marts 2024 ikke er fundet en DoP eller en ETA.
Beskrivelserne kan bruges til at få et overblik over de forskellige typer af produkter, og hvordan de adskiller sig fra hinanden, men i det konkrete tilfælde vil man altid skulle benytte producentens oplysninger om et specifikt produkt. Det gælder også i forhold til oplysninger om indhold af tilsætningsstoffer i form af bindemidler, brandhæmmere mv.
For hver type af isoleringsmateriale beskrives produktet og dets fremstilling samt typiske anvendelser, herunder om det kan anvendes som trykfast isolering, se også afsnit 2.4.6. Derefter angives typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for materialet. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant.
Det gælder således, at varmeledningsevnens (λ) afhængighed af fugtindholdet under normale forhold i en konstruktion (under 95 % RF) er uden betydning, se fx (Jerman et al., 2019), (Zach et al, 2012). Isoleringsmaterialer, hvor faststoffet består af fibre, har en åben, sammenhængende porestruktur, jf. FIGUR 2. Dette stiller krav om lufttæthed, for at varmeledningsevnen (λ) ikke påvirkes. I praksis har det begrænset betydning, da den form for isoleringsmateriale altid vil være dækket af en beklædning.
I forhold til reaktion på brand fokuseres i denne anvisning på det rene isoleringsmateriale. Vær opmærksom på, at flere typer af isoleringsmaterialer i visse tilfælde beklædes med papir, folie eller lignende, fx for at sikre bedre vedhæftning til en membran, hvilket kan påvirke brandforløbet.
Fremstilling af de enkelte typer af isoleringsmateriale beskrives meget kortfattet, primært for at illustrere forskelle i råmaterialer og de processer, de gennemløber til færdigt produkt. Genanvendelse af fraskær/rester fra produktionen omtales ikke under de enkelte produkttyper, da det vil være en naturlig del af produktionsprocessen.
3.1.3 Varmeisoleringsmaterialer med en DoP eller en ETA
Ydeevnen svarende til de angivne værdier for byggetekniske egenskaber i afsnit 3.2-3.27 forudsætter, at produktet installeres i henhold til den aktuelle ydeevnedeklaration (DoP) eller europæiske tekniske vurdering (ETA). Produktet skal samtidig beskyttes mod nedbør, opfugtning og forvitring i øvrigt, såvel under transport som under installering og efter ibrugtagelse. Undtagelsen er de tilfælde, hvor producenten beskriver anvendelser, der betyder, at materialet opfugtes, fx for kapillaraktive typer af isoleringsmaterialer.
Det varierer, hvilke testmetoder og materialeegenskaber der nævnes i de harmoniserede standarder og dermed i DoP’er, hvilket afspejles af tabellerne med materialeegenskaber i kapitel 3. Det er således ikke alle de egenskaber, der er beskrevet i afsnit 2.4, der findes værdier for i DoP’er og ETA’er, ligesom der ikke er krav om, at alle de egenskaber, der optræder i de harmoniserede standarder, deklareres. De må i stedet søges i datablade, prøvningsrapporter, videnskabelige artikler, lærebøger mv. Herunder materialeegenskaber, der er relevante for simuleringer af fugtforhold, fx hygroskopisk fugtbinding ved en given relativ luftfugtighed [kg/m3, kg/kg eller m3/m3] eller absorptionskoefficienten ved kapillarsugning [kg/(m2√s)], begge beskrevet i afsnit 2.4.4. Designværdier for visse egenskaber, herunder hygroskopisk fugtbinding, kan findes i DS/EN ISO 10456 (Dansk Standard, 2008a).
3.1.4 Varmeisoleringsmaterialer uden en DoP eller ETA
På markedet findes også typer af varmeisoleringsmaterialer, der hverken har en DoP eller en gældende ETA og dermed ikke er CE-mærkede (se afsnit 2.2.3 og 2.3.3). Det drejer sig om hampebeton samt isolering baseret på muslingeskaller, der er omtalt sidst i kapitel 3. Anvendelse af denne type produkter som varmeisoleringsmateriale baserer sig derfor på, at bygningsejeren sikrer tilstrækkelig dokumentation, jf. BR18 § 40.
Typer af isoleringsmaterialer, hvor der er krav om en ydeevnedeklaration (dop)
3.2 Mineraluldsisolering, pladeform
Mineraluldsisolering fremstilles ved at smelte råstof (glas eller sten) ved 1400-1500 °C, hvorefter den smeltede masse omdannes til tynde tråde og formes til isoleringsprodukter.
Isolering af mineraluld har været produceret og anvendt i Danmark siden 1930’erne. Der anvendes i dag op til 80 % genanvendte materialer i produktionen, dokumenteret i EPD’er for specifikke produkter.
Mineraluldsisolering fås som måtter, ruller eller formstykker. Desuden fås det som granulat (løsfyld), se afsnit 3.3.
Mineraluld er omfattet af den harmoniserede standard EN 13162 (Dansk Standard, 2015f), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 8. Mineraluldsisolering på pladeform. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Mineraluldsisolering i form af ruller, måtter eller formstykker med lav densitet, op til ca. 30 kg/m3, anvendes typisk i skeletvægge, paralleltage og på lofter. Der findes også formstykker til isolering af hule mure samt hårde, trykfaste måtter og formstykker med væsentlig højere densitet, der anvendes til fx terrændæk, varme tage, tagterrasser, grønne tage eller tage med solpaneler samt på ydersiden af kælderydervægge.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 13 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for mineraluldsisolering på pladeform, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4. Se også afsnit 3.1.
TABEL 13. Byggetekniske egenskaber for mineraluldsisolering på pladeform. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) 3) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,030-0,040 - A1, A2-s1,d0 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstandsfaktor, µ [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved delvis nedsænkning i vand [kg/m2] | 1 ≤ 1 ≤ 3 |
Korttidsbæreevne [kPa] (blød mineraluld) Korttidsbæreevne [kPa] (trykfast mineraluld) | Ikke relevant 30 |
Brandforhold
Mineralulds reaktion på brand er generelt klassificeret som klasse A1 eller klasse A2-s1,d0 og kan derfor anvendes uden yderligere brandsikring.
Fugtforhold
Mineraluld er meget lidt hygroskopisk, dvs. det udveksler kun i begrænset omfang fugt på dampform med den omgivende luft, jf. afsnit 2.4.4.
Mineraluld er meget diffusionsåbent og har en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor tæt på 1, svarende til luft.
Mineraluld er ikke i stand til at transportere eller lagre fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt, så det kan fungere som kapillarbrydende lag i terrændæk.
Mineraluld er uorganisk og mineralsk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.3 Mineraluldsisolering, løsfyld
Mineraluldsisolering som løsfyld (granulat) er baseret på mineralske råstoffer (glas, sten) ligesom mineraluld på pladeform (afsnit 3.2).
Løsfyldsisolering af mineraluld har været produceret og anvendt i Danmark siden 1930’erne.
Løsfyld af mineraluld er omfattet af den harmoniserede standard EN 14064-1 (Dansk Standard, 2018b), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1. Det er endvidere omfattet af standard EN 14064-2 (installation af produktet) (Dansk Standard, 2010), der beskriver, hvilke oplysninger installatøren skal give til kunden, jf. afsnit 2.3.1.
FIGUR 9. Løsfyldsisolering af mineraluld. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Mineraluldsgranulat anvendes typisk i hulrum, hvor det indblæses til ønsket densitet, eller på lofter, hvor det udlægges løst. Løsfyld kan anvendes i svært tilgængelige områder og skal ikke tilskæres.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 14 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for mineraluldsisolering som løsfyld, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 14. Byggetekniske egenskaber for løsfyldsisolering af mineraluld. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning Reaktion på brand | 0,033-0,042 12-70 Lukkede konstruktioner S1 (≤ 1%) Åbne vandrette konstruktioner S2 (≤ 5%) A1, A2-s1,d0 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1 ≤ 1 - |
Korttidsbæreevne [kPa] | Ikke relevant |
Sætning og densitet
Granulat af mineraluld kan med tiden falde sammen, dvs. sætte sig i løbet af de første en-to måneder. Dette kan skabe ringere isoleringsevne end ønsket. I henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011) kompenseres denne sætning på vandrette, åbne konstruktioner ved at isolere med en overtykkelse, jf. afsnit 2.4.2. I lukkede vandrette og lodrette hulrum indblæses granulat med en minimumdensitet, der sikrer, at det efterfølgende ikke sætter sig.
Granulat af mineraluld opfylder i henhold til ydeevnedeklarationer (DoP) kravene til sætningsklasse S1 og S2 i EN 14064-1 (Dansk Standard, 2018b). S1 betyder, at granulatet højst sætter sig 1 %, hvilket er kravet ved indblæsning i lukkede hulrum. S2 betyder, at granulatet maksimalt sætter sig 5 %, hvilket tillades ved løs udblæsning på loft.
Hvis en DoP ikke angiver en minimumdensitet, skal benyttes de minimumværdier for densiteten, der angives i DS 418 for indblæsning af mineraluld som løsfyld. DS 418 angiver minimumværdier på henholdsvis 30 kg/m3 (glasuld) og 50 kg/m3 (stenuld) i vandrette, lukkede hulrum og 55 kg/m3 (glasuld) og 65 kg/m3 (stenuld) i lodrette, lukkede hulrum.
Brandforhold
Mineralulds reaktion på brand er generelt klassificeret som klasse A1 eller klasse A2-s1,d0 og kan derfor anvendes uden yderligere brandsikring.
Fugtforhold
Mineraluld som løsfyld er meget lidt hygroskopisk, dvs. det udveksler kun i begrænset omfang fugt på dampform med den omgivende luft, jf. afsnit 2.4.4.
Mineraluld er meget diffusionsåbent og har en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på ca. 1, svarende til luft.
Mineraluld er ikke i stand til at transportere eller lagre fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
Mineraluld er uorganisk og mineralsk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.4 Isolering af ekspanderet polystyren (EPS), pladeform
Isolering af ekspanderet polystyren (EPS) er normalt baseret på plast fremstillet af restprodukter fra olieudvinding, ved ekspansion af små faste perler af plasttypen monostyren, der er tilsat pentan. Damp tilføres, hvilket får pentanen i EPS-råvaren til at ekspandere til kugler, som har en lukket struktur.
EPS baseret på biomasse findes også på markedet, ligesom det er muligt at bestille EPS af genanvendt materiale, dokumenteret i EPD’er.
I Europa har man anvendt EPS siden 1950’erne. I Danmark har EPS været anvendt siden begyndelsen af 1960’erne. EPS-isolering fås både som stive isoleringsplader og som løsfyld (se afsnit 3.5).
Forskellen mellem isolering af EPS og ekstruderet polystyren (XPS) (afsnit 3.6) ligger primært i fremstillingsprocessen.
EPS-isolering på pladeform er omfattet af den harmoniserede standard EN 13163 (Dansk Standard, 2016b), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 10. Isolering af ekspanderet polystyren (EPS), pladeform. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
EPS-isolering som plader anvendes typisk, hvor der er brug for trykfast isolering, fx i varme tage, terrændæk og kælderydervægge. Normalt stødes pladerne blot mod hinanden. Der bør anvendes mindst to lag, der lægges med forskudte stød.
EPS-isolering fås med korttidsbæreevne fra 60 til 400 kPa og kan derfor anvendes som trykfast isolering. Den fremgår af typebetegnelsen, så fx EPS 80 har korttidsbæreevnen 80 kPa. Densiteten ligger fra 10 til 50 kg/m3. I mange tilfælde har de lette typer tilstrækkelig bæreevne og stivhed til at fungere som trykfast isolering. De tunge typer kan sikre tilstrækkelig bæreevne af terrændæk i fx erhvervsbyggeri og af intensive grønne tage (taghaver). De sikrer også robusthed ved udvendig isolering af sokkel og kælderydervæg.
Desuden kan EPS fungere som kapillarbrydende lag under terrændæk eller som produkt til etablering af et radonsuglag.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 15 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af EPS på pladeform, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 15. Typiske værdier for byggetekniske egenskaber for isolering af ekspanderet polystyren (EPS) på pladeform, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,030-0,041 - E, F |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved hel nedsænkning i vand [vol-%] | 20-100 - ≤ 5 |
Korttidsbæreevne [kPa] Langtidsbæreevne [kPa] | 60-400 30 % af korttidsbæreevne |
Varmeisolering
EPS har en lukket cellestruktur, hvilket bidrager til en lav varmeledningsevne (λ-værdi), jf. afsnit 2.4.1. Den lukkede struktur gør endvidere varmeledningsevnen (λ) mindre følsom over for manglende lufttæthed af den konstruktion, EPS-isoleringen indgår i.
Den mindste varmeledningsevne opnås for de tunge EPS-typer. Der findes EPS-typer, hvor der er tilsat lidt grafit, hvilket reducerer varmeledningsevnen.
Brandforhold
Produkter af EPS-isolering klassificeres enten som materiale klasse E eller F. Derfor skal der – bortset fra isolering af fundament, kældervægge, hulmure og terrændæk – udføres brandbeskyttelse, typisk med gipsplader. Alene produkter med brandhæmmer kan opnå klasse E. Produkter på det danske marked er normalt uden brandhæmmer.
Fugtforhold
EPS er meget lidt hygroskopisk, dvs. det kan kun i meget begrænset omfang udveksle fugt på dampform med den omgivende luft.
EPS har en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 20-100 og er derfor mindre diffusionsåbent end mange andre isoleringsmaterialer.
Desuden er EPS kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt. Forsøg viser, at samlingen mellem to skarpkantede isoleringsplader af EPS er kapillarbrydende (Astrup & Hansen, 2002).
I de fleste byggerier vil terrændæk være etableret på almindeligt jordfugtigt underlag, hvor EPS kan anvendes som kapillarbrydende lag. Den kapillære stighøjde er i samlingerne målt til at være mindre end 35 mm og dermed væsentligt mindre end mindstetykkelsen for kapillarbrydende lag på 150 mm (Brandt et al., 2022b). Beregningsmæssigt skal man i henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011) operere med, at de nederste 75 mm af et sådant lag er fugtigt og derfor skal regnes for at have en højere varmeledningsevne end resten af laget.
Ved længerevarende eller gentagne oversvømmelser (neddypning i vand) bør EPS ikke anvendes.
EPS antages i sig selv ikke at give næring til skimmelsvamp eller råd, men besmudsning kan give anledning til skimmelvækst. Det samme er gældende for EPS fremstillet af biomasse.
3.5 Isolering af ekspanderet polystyren (EPS), løsfyld
Ekspanderet polystyren (EPS) som løsfyld (granulat) er baseret på plast fremstillet af restprodukter fra olieudvinding eller fra biomasse og fremstilles ved ekspansion af små faste perler af monostyren tilsat pentan. Damp tilføres, hvilket får pentanen i EPS-råvaren til at ekspandere til kugler.
Desuden er det muligt at bestille EPS løsfyld af op til 100 % genanvendt granuleret EPS fra emballage. Efterspørgslen er p.t. begrænset, hvorfor det for nogle produkter skal bestilles særskilt hos leverandørerne. Det leveres oftest af genanvendelsesvirksomheder eller isolatører, som har adskilt og neddelt emballage fra hårde hvidevarer o.l.
Løsfyld af EPS er formelt set omfattet af standarderne EN 16809-1 (Dansk Standard, 2019b) og EN 16809-2 (Dansk Standard, 2017b), der dog ikke er harmoniseret pr. marts 2024. I praksis har man i et antal år deklareret løsfyld af EPS efter EN 13163 (Dansk Standard, 2016b), der gælder for EPS generelt (afsnit 3.4).
FIGUR 11. Isolering af ekspanderet polystyren (EPS), løsfyld. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
EPS løsfyld anvendes primært som isolering i hulmure og har været anvendt siden sidst i 1970’erne.
For at undgå at løsfyld af EPS løber ud af hulmure, stilles der særlige krav til udførelsen af konstruktioner, herunder gennemføringer samt åbninger ved vinduer, døre og el-udtag ved brug af dette isoleringsmateriale.
EPS løsfyld anvendes ifølge DS 418 (Dansk Standard, 2011) ikke løst udblæst på loft. Det skyldes, at der er tale om et meget ”levende” materiale, som det kun giver mening at anvende i lukkede hulrum.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 16 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for EPS løsfyld, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og3.1.
TABEL 16. Typiske værdier for byggetekniske egenskaber for løsfyldsisolering af ekspanderet (EPS), baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) 1) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning (løsfyld) Reaktion på brand | 0,030-0,041 - - E, F |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | - - - |
Trykbæreevne [kPa] | Ikke relevant |
Sætning og densitet
Ifølge producenter lader EPS løsfyld sig vanskeligt presse sammen; for et specifikt produkt tilsat grafit med en deklareret λ-værdi på 0,033 W/(m K) skal produktet indblæses til en densitet på 16 kg/m3. Kuglerne kan krympe lidt de første 14 dage efter produktionen. Produktet lagres derfor typisk længere end 14 dage, inden det anvendes til isolering.
Brandforhold
Produkter af EPS-isolering klassificeres enten som klasse E eller klasse F. Derfor skal der foretages brandsikring af EPS-isolering, hvilket er opfyldt, når det anvendes i hule mure. Alene produkter med brandhæmmer kan opnå klasse E. Produkter på det danske marked er normalt uden brandhæmmer.
Fugtforhold
EPS som løsfyld er meget lidt hygroskopisk, da kuglerne har lukkede porer, dvs. det kan kun udveksle fugt på dampform med den omgivende luft i begrænset omfang, jf. afsnit 2.4.4.
Det er endvidere kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
EPS antages i sig selv ikke at give næring til skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning. Det samme er gældende for EPS fremstillet af biomasse.
3.6 Isolering af ekstruderet polystyren (XPS)
Isolering af ekstruderet polystyren (XPS) er baseret på plast fremstillet af restprodukter fra olieudvinding og fremstilles ved ekstrudering, hvor polystyren smeltes, og en ekspansionsgas (hydrofluoroolefin, dimetylæter, CO2 eller pentan) tilsættes. Den smeltede polystyrenmasse ekstruderes gennem en dyse, hvor trykfaldet i dysen får ekspansionsgassen til at ekspandere polystyrenmassen til et skum. Denne fremstillingsproces resulterer i en stiv isoleringsplade med en lukket cellestruktur.
XPS baseret på biomasse findes også på markedet, ligesom det er muligt at bestille XPS af genanvendt materiale, dokumenteret i EPD’er. Efterspørgslen er p.t. begrænset, hvorfor det i de fleste tilfælde skal bestilles særskilt hos producenterne.
I USA har man anvendt XPS siden 1940’erne, og i Danmark har XPS været anvendt siden begyndelsen af 1980’erne.
Forskellen mellem isolering af XPS og ekspanderet polystyren (EPS) (afsnit 3.4) ligger primært i fremstillingsprocessen.
XPS-isolering er omfattet af den harmoniserede standard EN 13164 (Dansk Standard, 2015g), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 12. Isolering af ekstruderet polystyren (XPS). Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
XPS-isolering fås i stive isoleringsplader og anvendes typisk til isolering af hårdt belastede terrændæk og varme tage anvendt som tagterrasse, p-dæk og intensive grønne tage (taghaver). Desuden anvendes det til omvendte tage, se SBi-anvisning 273, Tage (Brandt et al., 2019), hvor den lukkede cellestruktur og store bæreevne opfylder kravene til denne anvendelse med stor fugtbelastning. XPS kan også anvendes ved længerevarende eller gentagne oversvømmelser (neddypning i vand).
XPS-isolering fås med korttidsbæreevne fra 200 til 700 kPa og kan derfor anvendes som trykfast isolering. Den fremgår af typebetegnelsen, så XPS 250 har korttidsbæreevnen 250 kPa. Bæreevnen afhænger især af densiteten, der ligger fra 30 til 45 kg/m3.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 17 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af XPS, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 17. Typiske værdier for byggetekniske egenskaber for isolering af ekstruderet polystyren (XPS), baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,027-0,041 - E, F |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved hel nedsænkning i vand [vol-%] | 125-150 - ≤ 0,7 |
Korttidsbæreevne [kPa] 1) Langtidsbæreevne [kPa] | 200-700 50 % af kortidsbæreevnen |
Noter:
| |
Varmeisolering
XPS har en lukket cellestruktur, hvilket forhindrer konvektion og fremmer en lav varmeledningsevne (λ). Den lukkede cellestruktur gør endvidere varmeledningsevnen (λ) mindre følsom over for manglende lufttæthed af den konstruktion, XPS-isoleringen indgår i.
Brandforhold
Produkter af XPS-isolering klassificeres typisk enten som klasse E (med brandhæmmer) eller klasse F. Derfor skal der – bortset fra isolering af fundament, kældervægge, hulmure og terrændæk – foretages brandsikring af XPS-isolering. Kun produkter med brandhæmmer kan opnå klasse E. Produkter på det danske marked er normalt uden brandhæmmer.
Fugtforhold
XPS-isolering har en lukket porestruktur og er meget lidt hygroskopisk, dvs. det udveksler kun i begrænset omfang fugt på dampform med den omgivende luft. Den begrænsede hygroskopicitet gør XPS velegnet, når isoleringen udsættes for stor vandpåvirkning.
XPS-isolering har en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 125-150, dvs. væsentlig mindre diffusionsåbent end de fleste andre isoleringsmaterialer.
Endvidere er XPS-isolering kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
I de fleste byggerier vil terrændæk være på almindelig jordfugtigt underlag, hvor XPS kan anvendes som kapillarbrydende lag. Den kapillære stighøjde antages i samlingerne at være på niveau med EPS (mindre end 35 mm), og dermed væsentligt mindre end mindstetykkelsen for kapillarbrydende lag på 150 mm (Brandt et al., 2022b). Beregningsmæssigt skal man i henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011) operere med, at de nederste 75 mm af et sådant lag er fugtigt, og derfor skal det beregnes at have en højere varmeledningsevne end resten af laget.
XPS antages i sig selv ikke at give næring til skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning. Det samme er gældende for XPS fremstillet af biomasse.
3.7 Isolering af polyurethanskum (PUR)
Isolering af polyurethanskum (PUR) er baseret på organiske polymerer, der dannes ved en kemisk reaktion mellem isocyanater (også kaldet hærderen) og polyoler (også kaldet harpiksen). Resultatet er et materiale med en lukket porestruktur, og under ekspansionsprocessen bliver de lukkede porer fyldt med en ekspansionsgas, typisk hydrofluorcarbon (HFC), kuldioxid (CO2) eller cyklohexan (C6H12) (Agham Rahul, 2012). PUR-skummets volumen vil normalt bestå af op til 97 % indfanget gas (Jelle, 2011).
Det er muligt at bestille PUR, som består af op til 60 % genanvendt materiale. Efterspørgslen er p.t. begrænset, hvorfor det i de fleste tilfælde skal bestilles særskilt hos producenterne.
PUR-isolering fås i stive isoleringsplader og anvendes typisk til isolering af gulve, tagkonstruktioner og facader. PUR-skum blev opfundet i 1930’erne og har været anvendt som isolering fra sidst i 1960’erne.
PUR-isolering er omfattet af den harmoniserede standard EN 13165 (Dansk Standard, 2016c), der udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 13. Isolering af polyurethanskum (PUR). Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
PUR-isolering fås i stive isoleringsplader og anvendes, hvor der ønskes isolering med særlig lav varmeledningsevne, så konstruktionstykkelsen kan minimeres, typisk ved renovering, men også i ydervægge og tage. Det kan endvidere anvendes, hvor der er brug for trykfast isolering, da korttidsbæreevnen er 120-150 kPa, fx i terrændæk, men også som vægisolering (træskeletvægge, facade og hulmur) og til indvendig efterisolering af ydervægge og loft samt i et vist omfang til grønne tage.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 18 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af PUR, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 18. Byggetekniske egenskaber for isolering af polyurethanskum (PUR). Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand ved konkret anvendelse Reaktion på brand, kerneprodukt uden eventuel belægning/facing | 0,022-0,032 30-50 B-s1,d0, B-s2,d0 E, F |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved hel nedsænkning i vand [vol-%] | - - 2 |
Korttidsbæreevne [kPa] Langtidsbæreevne [kPa] | 120-150 - |
Varmeisolering
PUR-isolering belægges typisk med alufolie på begge sider for at forhindre udsivning af ekspansionsgassen, der udvikles under fremstillingen. Ekspansionsgas med tunge molekyler sikrer en lavere varmeledningsevne (λ-værdi) end gas med lette molekyler (fx CO2), da konvektionen i cellerne reduceres.
Tunge ekspansionsgasser vil i mindre grad end lette afgasse (sive ud). I henhold til DS/EN 13165 (Dansk Standard, 2016c) skal varmeledningsevnen (λ)
deklareres som et gennemsnit over 25 år og tage hensyn til afgasning. Benyttes tunge gasser sker ældning primært ved, at atmosfærisk luft siver ind. Diffusionstætte belægninger vil reducere ældningen ved at forsinke afgasningen.
Brandforhold
PUR-isolering uden belægning/facing er i forhold til reaktion på brand typisk placeret enten i klasse E eller klasse F. Derfor skal der – bortset fra isolering af fundament, kældervægge, hulmure og terrændæk – foretages brandsikring af PUR-isolering. Alene produkter med brandhæmmer kan opnå klasse E.
For specifikke produkter kan opnås en bedre klassifikation, op til B-s1,d0 ved konkret anvendelse i en konstruktion. Det forudsætter, at produktet anvendes som foreskrevet i den pågældende ydeevnedeklaration (DoP) eller europæiske tekniske vurdering (ETA). Se også afsnit 2.4.3.
Fugtforhold
PUR-isolering er grundet den lukkede porestruktur meget lidt hygroskopisk, dvs. det udveksler kun i begrænset omfang fugt på dampform med den omgivende luft og er generelt meget tæt over for fugttransport i dampform. Ganske vist ligger vanddampdiffusionsmodstanden for den rene PUR-isolering typisk på 50-75, men normalt inkluderer produktet et lag folie eller lignende på hver side, der også har en vanddampdiffusionsmodstand. For alu-folie er µ-værdien typisk mellem 10.000 og 100.000.
Endvidere er PUR-isolering kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
PUR antages i sig selv ikke at give næring til skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.8 Isolering af polyisocyanurat (PIR)
Isolering af polyisocyanurat (PIR) er en videreudvikling af PUR-isolering (afsnit 3.7) med det hovedformål at opnå et materiale med en lavere flammespredning under brand. PIR er baseret på organiske polymerer, der dannes ved en kemisk reaktion mellem isocyanater og polyoler (alkoholer indeholdende flere hydroxylgrupper). Andelen af methylendiphenyldiisocyanat (MDI) er højere i PIR end i PUR, og der anvendes en polyesterafledt polyol i den kemiske reaktion i stedet for en polyetherpolyol.
PIR-skum blev opfundet i 1960’erne og har været anvendt som isolering siden.
PIR-isolering er omfattet af den harmoniserede standard EN 13165 (Dansk Standard, 2016c), der udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 14. Isolering af polyisocyanurat (PIR). Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
PIR-isolering fås i stive isoleringsplader og anvendes, hvor der ønskes isolering med særlig lav varmeledningsevne, så konstruktionstykkelsen kan minimeres, typisk ved renovering, men også i ydervægge og tage. Det kan anvendes, hvor der er brug for trykfast isolering, da korttidsbæreevnen er 135-175 kPa, fx i terrændæk, men også som vægisolering (træskeletvægge, facade og hulmur) og til indvendig efterisolering af ydervægge og loft samt i et vist omfang til grønne tage.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 19 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af PIR, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 19. Byggetekniske egenskaber for isolering af polyisocyanurat (PIR). Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand ved konkret anvendelse Reaktion på brand, kerneprodukt uden eventuel belægning/facing | 0,022-0,027 - B-s1,d0, B-s2,d0 D-s2,d0, E, F |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved hel nedsænkning i vand [vol-%] | - - 1-2 |
Korttidsbæreevne [kPa] Lagtidsbæreevne [kPa] | 135-175 - |
Varmeisolering
PIR-isolering belægges typisk med alufolie på begge sider for at forhindre den ekspansionsgas, der udvikles under fremstillingen, i at sive ud af isoleringen. Ekspansionsgassen sikrer en lav varmeledningsevne (λ). I henhold til DS/EN 13165 (Dansk Standard, 2016c) skal varmeledningsevnen (λ)
deklareres som et gennemsnit over 25 år og tage hensyn til afgasning. Tidsafhængigheden er mindre for tunge gasser (med store molekyler) end for lette gasser, som beskrevet i afsnit 3.7.
Brandforhold
Produkter af PIR-isolering er i forhold til reaktion på brand typisk placeret i klasse E eller F, men klasse D-s2,d0 er også mulig. For produkter i klasse E eller F skal der foretages brandsikring af PIR-isolering. Det gælder dog ikke for isolering af fundament, kældervægge, hulmure og terrændæk. Kun produkter med brandhæmmer kan opnå klasse D-s2,d0. Disse kan i visse tilfælde anvendes uden yderligere brandsikring. Se også afsnit 4.1.3.
For specifikke produkter kan opnås en bedre klassifikation, op til B-s1,d0 ved konkret anvendelse i en konstruktion. Det forudsætter, at produktet anvendes som foreskrevet i den pågældende ydeevnedeklaration (DoP) eller europæiske tekniske vurdering (ETA). Se også afsnit 2.4.3.
Fugtforhold
PIR-isolering er grundet den lukkede porestruktur meget lidt hygroskopisk, dvs. det udveksler kun i begrænset omfang fugt på dampform med den omgivende luft og er generelt meget tæt over for fugttransport i dampform.
Vanddampdiffusionsmodstanden for den rene PIR-isolering ligger ifølge producentoplysninger typisk på 25-100. Typisk inkluderer produktet et lag folie eller lignende på hver side, der også har en vanddampdiffusionsmodstand. For alu-folie er µ-værdien typisk mellem 10.000 og 100.000.
Endvidere er PIR-isolering kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
PIR antages i sig selv ikke at give næring til skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.9 Isolering af fenolskum
Fenolskum er en stiv, modificeret (syntetisk) harpiks med tværbundne polymerer; en celleplast, der produceres i hårde skumplader. De syntetiske fenolharpikser fremstilles ved polykondensation mellem fenol og formaldehyd. Ved fremstillingen opskummes grundmaterialet med en gas, hvilket reducerer varmeledningsevnen.
Fenolskum har været anvendt som bygningsisolering siden 1980’erne.
Isolering af fenolskum er omfattet af den harmoniserede standard EN 13166 (Dansk Standard, 2016d), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 15. Isolering af fenolskum. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Isolering af fenolskum fås som hårde plader eller blokke, men ofte opskummes det direkte mellem to plader som kernemateriale i sandwichelementer. Det anvendes, hvor der ønskes isolering med særlig lav varmeledningsevne, så konstruktionstykkelsen kan minimeres. Samtidig fås produkter med gode brandmæssige egenskaber. Det kan anvendes, hvor der er brug for trykfast isolering, da korttidsbæreevnen er 100-120 kPa, fx i terrændæk, men også som vægisolering (træskeletvægge, facade og hulmur) og til indvendig efterisolering af ydervægge og loft samt i et vist omfang til grønne tage.
Det anføres dog, at fenolskum har problemer med skrøbelighed og skørhed, hvilket man har forsøgt at overkomme ved at tilsætte ikke-organiske fibre og partikler (Mougel et al., 2019).
Byggetekniske egenskaber
TABEL 20 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af fenolskum, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 20. Byggetekniske egenskaber for isolering af fenolskum. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,018-0,023 - B-s1,d0, C-s1,d0, C-s2,d0, D-s1,d0 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | - - - |
Korttidsbæreevne [kPa] Langtidsbæreevne [kPa] | 100-120 - |
Varmeisolering
Fenolskum belægges typisk med alufolie eller glasvæv på begge sider for at forhindre, at den gas, som grundmaterialet opskummes med, siver ud af isoleringen. Gassen sikrer en lav varmeledningsevne (λ). En højkvalitets fenolskum vil typisk have mindst 90 % lukkede celler med gas, der forbliver i cellerne. I henhold til DS/EN 13166 (Dansk Standard, 2016d) skal varmeledningsevnen (λ) deklareres som et gennemsnit over 25 år og tage hensyn til afgasning.
Brandforhold
Produkter af fenolskum kan ifølge ydeevnedeklarationer (DoP) klassificeres som reaktion på brandklasse D-s1,d0 uden brandhæmmer. Bedre klassificering som C-s2,d0, C-s1,d0 eller B-s1,d0 forekommer både med og uden brug af brandhæmmer). I en dansk kontekst har det ingen betydning for anvendelsen af fenolskum uden brandhæmmer, om det klassificeres som C eller D. Se i øvrigt afsnit 4.1.3.
Fugtforhold
Fenolskum-isolering er grundet den lukkede porestruktur meget lidt hygroskopisk, dvs. det optager meget lidt fugt fra luften og er generelt meget tæt over for fugttransport på dampform. Ganske vist ligger vanddampdiffusionsmodstanden (µ) for kernen i fenolskumisolering typisk på mellem 30 og 40, men dertil kommer overflade (facer), typisk af alufolie eller glasvæv. µ-værdi for en alufolie er mellem 10.000 og 100.000, mens glasvævs µ-værdi ingen betydning har for produktets µ-værdi.
Desuden er fenolskum kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
Fenolskum antages i sig selv ikke at give næring til skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.10 Isolering af celleglas
Isolering af celleglas fremstilles ved at smelte glas (oftest genbrugsglas), sand og kalk (dolomit) eller feldspat (et mineral) ved ca. 1250 °C. Glasset ekstruderes i tynde strenge, som males til pulver. Glaspulveret tilsættes additiver, der ved opvarmning til ca. 850 °C muliggør en opskumning af produktet. Efter en langsom nedkøling kan massen udskæres.
Cirka 60 % af det råmateriale, der bruges til at fremstille celleglas, kommer fra genanvendte materialer som fx bilruder. Der er et retursystem i Sverige, men endnu ikke i Danmark.
Celleglas har været produceret siden 1930’erne og været anvendt som varmeisolering i Danmark siden 1970’erne.
Isolering af celleglas er omfattet af den harmoniserede standard EN 13167 (Dansk Standard, 2015h), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 16. Isolering af celleglas. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Isolering af celleglas fås i hårde plader/blokke, der især anvendes, hvor isoleringen skal kunne tåle stor trykbelastning. Det kan være varme tage med tagterrasser eller solpaneler, grønne tage, parkeringsdæk og terrændæk i tung industri. Det er ikke egnet til omvendte tage, da overfladen kan fryse i stykker. Celleglas monteres som regel med bitumen, som har en relativt kort hærdningstid, hvorfor det er vigtigt at følge montageanvisningerne.
Celleglas i sig selv har lukkede celler og er både vand- og diffusionstæt og kan derfor anvendes ved længerevarende eller gentagne oversvømmelser (neddypning i vand).
Celleglasisolering fås med trykbæreevne op til 1600 kPa. Deformationen er minimal op til bæreevnen, hvor materialet knuses. Der er ingen praktisk forskel på kortids- og langtidsbæreevnen.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 21 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af celleglas, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 21. Byggetekniske egenskaber for isolering af celleglas. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,036-0,058 - A1 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | ∞ ≤ 0,5 - |
Korttidsbæreevne [kPa] Langtidsbæreevne [kPa] | 500-1600 500-1600 |
Varmeisolering
Varmeisoleringsevnen af celleglas afhænger både af cellestrukturen og porøsiteten. Porøsiteten, og dermed densiteten, varierer meget, typisk fra 93 til 98 %, hvilket forklarer, hvorfor varmeledningsevnen varierer mellem 0,036 og 0,050 W/(m K). Lav porøsitet giver til gengæld stor bæreevne.
Brandforhold
Celleglas' reaktion på brand er generelt klassificeret som klasse A1 og kan derfor anvendes uden yderligere brandsikring.
Fugtforhold
Celleglas er grundet den lukkede porestruktur ikke hygroskopisk, dvs. det optager meget lidt fugt fra luften.
Det er generelt meget tæt over for fugttransport på dampform; vanddampdiffusionsmodstandsfaktoren er opgivet til ∞. Der kan forekomme lidt vandabsorption i overfladen (brudte celler), hvorfor konstruktionen bør afsluttes med membran eller coating.
Desuden er celleglas kun i stand til at transportere og lagre små mængder fugt på væskeform, dvs. det er ikke kapillaraktivt.
Celleglas er uorganisk og mineralsk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.11 Isolering af træfibre, pladeform
Isolering af træfibre er typisk baseret på nåletræ, der har længere fibre end løvtræ, men fremstilles i et vist omfang også af løvtræ. Isoleringen fremstilles ofte af ukurant træ samt restmateriale fra savværksindustrien mv.
Isolering af træfibre anvendt i måtter eller plader fremstilles hovedsagelig ved en tør proces, hvor træflis fra tømmerproduktion bearbejdes til træfiber. Bindemiddel tilsættes, og isoleringen formes og skæres derefter på mål. Isoleringen kan også fremstilles vådt, hvor en træfibermasse (pulp) fås ved at tilsætte vand til træfibrene. Herefter tilsættes tilsætningsstoffer (jf. afsnit 2.6), og massen bliver mekanisk presset. Træfibermassen tørres og skæres derefter på mål. Den tørre proces giver en let brunlig, grov isolering, mens den våde giver en gullig vatagtig isolering.
Træfiberisolering har været anvendt i Danmark siden 1960, bl.a. som indvendig efterisolering.
Træfiberisolering i form af måtter eller plader er omfattet af den harmoniserede standard EN 13171 (Dansk Standard, 2015i), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1. De tungere typer, der har karakter af træplader, er reelt det samme produkt som bløde træfiberplader fremstillet efter EN 622-4:2009 (Dansk Standard, 2009) og CE-mærket efter EN 13986+A1:2015 (Dansk Standard, 2015b), hvor de betegnes SB (soft board).
Træfiberisolering fremstillet som løsfyld er beskrevet i afsnit 3.19.
FIGUR 17. Isolering af træfibre, pladeform og måtte. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Træfiberprodukter kan have vidt forskellige densiteter og dermed forskellige egenskaber. Det har stor betydning for anvendelsesmulighederne. Træfiberisolering fås enten som bløde måtter eller som såkaldte bløde træfiberplader.
Fleksible træfibermåtter anvendes typisk i træskeletkonstruktioner, på lofter og lignende som alternativ til indblæsning af løsfyld af træfiber. Densiteten er ca. 60 kg/m3.
Plader kan anvendes som beklædning på fx lette vægge, hvor de kan bidrage til både isoleringen og skivebæreevnen. De anvendes også som trykfast isolering, fx trinlyddæmpning i svømmende gulve. Densiteten er 150-300 kg/m3.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 22 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af træfibre, dels som blød isolering, dels som plader, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 22. Byggetekniske egenskaber for isolering af træfibre (pladeform). Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Typiske værdier (DoP) | ||
|---|---|---|
Egenskab | Blød isolering | Træfiberplader |
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,038-0,046 40-60 E | 0,038-0,046 150-300 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1-2 - - | 2-5 1 - |
Korttidsbæreevne [kPa] (træfiberplader) | Ikke relevant | 80-150 |
Brandforhold
Træfiberisolering klassificeres i forhold til reaktion på brand typisk som E og skal derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i, uanset om det er tilsat brandhæmmer.
Fugtforhold
Træfiberisolering er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Træfiberisolering som måtter og plader er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 1-5, dvs. tæt på værdien for luft, som er 1.
Mindre mængder fugt på væskeform er træfiberisolering i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Træfiberisolering er mindre egnet i konstruktioner, hvor det ikke er beskyttet mod udefrakommende fugt på væskeform, da fugten kan trække ind i andre konstruktionsdele og fx give anledning til skimmelsvampevækst. For eksempel anbefales hulmursisolering af en ydervæg kun, hvis den ikke udsættes for slagregn af betydning. Desuden forudsættes løbende vedligehold af fuger ved brug til hulmursisolering.
Træfiberisolering som måtter indeholder tilsætningsstoffer, der skal forebygge råd og vækst af skimmelsvamp.
3.12 Papirisolering, løsfyld
Papirisolering leveres som løsfyldsprodukt og fremstilles oftest af genbrugspapir i form af overskuds- og returpapir fra især avisproduktion. Papiret granuleres og tilsættes salte til imprægnering mod fugt og brand.
I Sverige og USA har man anvendt papirisolering som løsfyld siden 1920’erne, og i USA er det blevet produceret industrielt siden 1945. I Danmark har papirisolering været anvendt siden begyndelsen af 1980’erne.
Papirisolering som løsfyld er omfattet af den harmoniserede standard EN 15101-1 (Dansk Standard, 2019a), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1. Bemærk, at den nyeste udgave af standard EN 15101-1 ikke er harmoniseret, jf. TABEL 2. DoP’en må derfor udarbejdes i henhold til den foregående udgave af standarden. Løsfyld papirisolering er desuden omfattet af standard EN 15101-2 (installation af produktet) (Dansk Standard, 2013g), der beskriver, hvilke oplysninger installatøren skal oplyse til kunden, jf. afsnit 2.3.1.
Anvendelse
Papirisolering anvendes især i træskeletkonstruktioner samt løst udblæst på loft i tør tilstand. Løsfyld kan anvendes i svært tilgængelige områder og skal ikke tilskæres. I et vist omfang udføres isolering også som vådsprøjtning, oftest i eksisterende krybekældre, sekundært på skunkvægge og lignende. Ved vådsprøjtning tilsættes vand og lim til isoleringsproduktet.
FIGUR 18. Papirisolering, løsfyld. Foto: Michael Ulf Bech
Byggetekniske egenskaber
TABEL 23 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for papirisolering som løsfyld, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) og europæiske tekniske vurderinger (ETA) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1
TABEL 23. Byggetekniske egenskaber for papirisolering som løsfyld. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) og europæiske tekniske vurderinger (ETA). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP eller ETA.
Egenskab | Typiske værdier (DoP, ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning, løst udblæst Reaktion på brand ved konkret anvendelse Reaktion på brand, øvrige tilfælde | 0,037-0,039 28-65 <12% B-s2,d0, D-s1,d0, D-s2,d0 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1-4 8-14 (densitet 30/m3) 28 (densitet 60 kg/m3) - |
Korttidsbæreevne [kPa] | Ikke relevant |
Varmeisolering
Varmeledningsevnen (λ) påvirkes ikke ved bearbejdning af produktet på byggepladsen (Jelle, 2011).
Sætning
Papirisolering løst udlagt kan med tiden falde sammen, dvs. sætte sig i løbet af det første års tid. Hvor lang tid der går i et konkret tilfælde, afhænger bl.a. af installationshøjde, relativ luftfugtighed samt vibrationer fra jernbaner, tung trafik og ventilationsaggregater. Sætning kan skabe ringere isoleringsevne end ønsket, medmindre man kompenserer som beskrevet i det følgende.
Sætning på vandrette, åbne konstruktioner kompenseres for i henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011) ved at isolere med en overtykkelse, jf. afsnit 2.4.2. Sætning kan variere fra produkt til produkt og afhænger desuden af densitet og isoleringstykkelse. Sætning ved udblæsning på loft skal i henhold til EN 15101-1 (Dansk Standard, 2019a) deklareres efter en bestemt klasse SH xx, hvor xx angiver sætningen i %, i spring på 5 % op til 30 %. I praksis ses afvigelser fra dette. Således angives en sætning på 12 % ved løs udblæsning af papirisolering på loft for et specifikt produkt med en densitet på 28-45 kg/m3 (gengivet i TABEL 23). For et andet produkt angives en sætning på 4 % ved 28 kg/m3 løst udblæst.
I lukkede vandrette og lodrette hulrum indblæses papirisolering med en minimumdensitet for at undgå sætning. For et specifikt produkt angives sætning til 0 % ved en densitet på 45-65 kg/m3 ved indblæsning i lukkede hulrum, for et andet produkt angives en sætning på 0 % ved 38 kg/m3. Spændet i densitet hænger sammen med, om indblæsning sker i vandrette eller lodrette lukkede hulrum, og om indblæsning sker på byggepladsen eller på fabrik i præfabrikerede elementer. I sidstnævnte tilfælde anvendes en relativt høj densitet for at kompensere for sætning under håndtering og transport.
Hvis en DoP eller en ETA for et specifikt produkt ikke angiver en minimumdensitet, skal benyttes de minimumværdier for densiteten, der angives i DS 418 for indblæsning af papirisolering på henholdsvis 50 kg/m3 i vandrette, lukkede hulrum og 65 kg/m3 i lodrette, lukkede hulrum.
Brandforhold
Specifikke løsfyldsprodukter af papirisolering klassificeres i forhold til reaktion på brand som B-s1,d0 eller D-s2,d0, forudsat at produktet anvendes som foreskrevet i den pågældende DoP eller ETA. Typisk kræver det en isoleringstykkelse på mindst 100 mm, en vis minimumdensitet af isoleringen, og at den installeres op mod en plade med en vis brandmodstandsevne, bl.a. for at forhindre luftgennemstrømning. Se også afsnit 2.4.3.
I øvrige tilfælde, fx hvor der anvendes en mindre isoleringstykkelse og det ikke specificeres, hvilken type plade isoleringen installeres op imod, klassificeres løsfyld af papirisolering i forhold til reaktion på brand som klasse E. I sådanne tilfælde skal isoleringen derfor brandsikres som klasse E-materiale ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i. Dette gælder også, hvis der er tilsat brandhæmmer. Se også afsnit 4.2.2.
Fugtforhold
Papirisolering er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Papirisolering er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 1-2, tæt på værdien for luft, som er 1.
Mindre mængder fugt på væskeform er papirisolering i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Papirisolering er mindre egnet i konstruktioner, hvor det ikke er beskyttet mod udefrakommende fugt på væskeform, da fugten kan trække ind i andre konstruktionsdele og fx give anledning til skimmelsvampevækst. For eksempel anbefales hulmursisolering af en ydervæg kun, hvis den ikke udsættes for slagregn af betydning. Desuden forudsættes løbende vedligehold af fuger ved brug til hulmursisolering.
Papirisolering indeholder tilsætningsstoffer, der skal forebygge råd og vækst af skimmelsvamp.
3.13 Løse letklinker
Løse letklinker (eller letklinkernødder) er kugler af ekspanderet ler. Letklinker er et uorganisk, keramisk produkt, der fremstilles af finkornet, kalkfattig, fed og plastisk ler, der ved opvarmning til 1100-1200°C i rotérovn ekspanderes. Herved dannes luftlommer i de brændte lerkugler.
De har været anvendt i Danmark siden 1930’erne.
Løse letklinker forhandles oftest efter sortering af kornstørrelse, fx 4-10 mm og 10-20 mm. De kan fås som ubehandlede eller med overfladebehandling (coating). De coatede letklinker kan forbedre de kapillarbrydende egenskaber, da overfladebehandlingen reducerer fugtoptaget i de enkelte korn.
Løse letklinker er omfattet af den harmoniserede standard EN 14063-1 (Dansk Standard, 2006), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1. Løse letklinker er desuden omfattet af standard EN 14063-2 (installation af produktet) (Dansk Standard, 2013f), der beskriver, hvilke oplysninger installatøren skal give til kunden, jf. afsnit 2.3.1.
FIGUR 19. Løse letklinker. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Coatede løse letklinker anvendes typisk som trykfast isolering i terrændækkonstruktioner, der samtidig er kapillarbrydende og trykudlignende, ofte suppleret med anden trykfast isolering oven på de løse letklinker. De kan også anvendes som drænlag langs fundamenter eller tilbagefyldning ved kældervægge, men i så fald uden coating. Ucoatede løse letklinker anvendes desuden til letmørtel- eller letklinkerbeton (se afsnit 3.15).
Løse letklinker har stor bæreevne, op til ca. 1000 kPa. Deformationen er minimal op til bæreevnen, hvor materialet knuses. Der er ingen praktisk forskel på kortids- og langtidsbæreevnen. For kornstørrelse 4-10 mm angives i EPD’er en trykbæreevne på 1050 kPa som typisk værdi, mens der for kornstørrelse 10-20 mm angives 750 kPa.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 24 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for løse letklinker, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 24. Byggetekniske egenskaber for løse letklinker. Typiske værdier baseret på ydeevnedeklarationer (DoP).
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,095 250-300 A1 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttids- og langtidsvandoptag [kg/m2] | - 2) - 3) |
Korttidsbæreevne [kPa] 1) | 750-1050 |
Noter:
| |
Varmeisolering
Løse letklinker har en relativt høj varmeledningsevne (λ) sammenholdt med egentlige isoleringsmaterialer, men anvendes typisk steder (terrændæk), hvor andet end blot varmeisolering er relevant.
Varmeledningsevnen (λ) af løse letklinker vil påvirkes i negativ retning, hvis den konstruktion, hvori det indgår, ikke er tilstrækkelig lufttæt.
Sætning
Den harmoniserede standard EN 14063-1 (Dansk Standard, 2006) foreskriver ikke bestemmelse af sætning, da denne er ubetydelig for letklinker anvendt som løsfyld. Dog vil et lag af løse letklinker anvendt som løsfyld i en lodret konstruktion mellem to plader af fx gips eller træ sætte sig, hvis pladerne som følge af temperatur- eller fugtvariationer bøjer ud. Letklinkers manglende elasticitet bevirker, at denne sætning er blivende, og forhindrer pladerne i at rette sig ud igen.
Løse letklinker er forholdsvis letløbende og vil alt efter størrelsen på et givent hul med tiden løbe ud.
Brandforhold
Løse letklinker er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 % af produktet.
Fugtforhold
Bestemmelse af løse letklinkers fugtmæssige egenskaber er ikke foreskrevet i EN 14063-1 (Dansk Standard, 2006). Info må derfor søges andre steder end i DoP’er.
Løse letklinker anvendt som isoleringsmateriale i terrændæk er overfladebehandlede (coatede), hvilket gør dem vandafvisende.
Coatede løse letklinker er ikke i stand til at optage fugt fra luften eller ved kapillære kræfter, dvs. materialet er ikke hygroskopisk eller kapillaraktivt.
Løse letklinker er uorganiske og mineralske, hvorfor de ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.14 Ekspanderet perlite, løsfyld
Perlite er et kornet materiale baseret på en bjergart af vulkansk oprindelse, hvor hovedbestanddelen (75 %) er siliciumoxid. Som isoleringsmateriale anvendes perlite i ekspanderet form. Ved kortvarig opvarmning til over 900 °C ekspanderer perlite op til 20 gange af den oprindelige volumen. Perlite indeholder 2-6 % vand, som fordamper ved opvarmningen og efterlader porer i kornene.
Perlite har været anvendt i byggeindustrien siden 1970’erne.
Perlite er omfattet af den harmoniserede standard EN 14316-1 (Dansk Standard, 2004a), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1. Perlite er desuden omfattet af standard EN 14316-2 (installation af produktet) (Dansk Standard, 2004b), der beskriver, hvilke oplysninger installatøren skal give til kunden, jf. afsnit 2.3.1.
FIGUR 20. Isolering baseret på ekspanderet perlite (løsfyld). Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Ekspanderet perlite anvendes i lodrette konstruktioner, fx hulmure, eller løst udlagt på lofter og i gulve. Ekspanderet perlite med ekstra høj densitet kan også bruges som underlag for svømmende gulve. Perlite kan desuden lægges ud på lofter efter udlægning af isoleringsmåtter for at udfylde mellemrum.
For at undgå at perlitekornene løber ud, stilles der særlige krav til udførelsen af konstruktioner, herunder gennemføringer, åbninger ved vinduer, døre og el-udtag mv.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 25 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for ekspanderet perlite anvendt som løsfyldsisolering, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. I tabellen angives kun oplysninger for coated ekspanderet perlite, da ekspanderet perlite uden coatning ikke markedsføres til isoleringsformål. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 25. Byggetekniske egenskaber for ekspanderet perlite. Typiske værdier baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning Reaktion på brand | 0,042 70-80 - A1 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand 1) [-] Fugt, kortids- og langtidsvandoptag 2) [kg/m2] Fugt, vandafvisende evne [ml] | 1-4 - - |
Korttidsbæreevne [kPa] | - |
Noter:
| |
Varmeisolering
Ekspanderet perlite består af løse kugler, hvilket kan have en effekt på varmeledningsevnen (λ), hvis den konstruktion, hvori det indgår, ikke er tilstrækkelig lufttæt.
Sætning
Den harmoniserede standard EN 14316-1 (Dansk Standard, 2004a) foreskriver ikke bestemmelse af sætning, da denne er forsvindende for ekspanderet perlite. Dog vil et lag af ekspanderet perlite anbragt i en lodret konstruktion mellem to plader af fx gips eller træ sætte sig, hvis pladerne som følge af temperatur- og fugtsvingninger bøjer ud. Perlites manglende elasticitet bevirker, at denne sætning er blivende, og forhindrer pladerne i at rette sig ud igen.
Ekspanderet perlite er et letløbende materiale, hvorfor der stilles særlige krav til konstruktionernes tæthed, idet der er stor risiko for, at materialet løber ud.
Brandforhold
Ekspanderet perlite er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 % af produktet.
Fugtforhold
I forhold til fugttekniske egenskaber efterspørger EN 14316-1 (Dansk Standard, 2004a) alene produktets vandafvisende evne, en størrelse, der ikke håndteres i denne anvisning. Ikke desto mindre angiver DoP’er for isolering baseret på ekspanderet perlite også værdier for vanddampdiffusionsmodstanden.
Perlite anvendt som isoleringsmateriale gøres vandafvisende med en overfladehandling, ”coating”, af silikoneharpiks og er derfor ikke i sig selv i stand til at optage fugt fra luften, eller ved kapillære kræfter, dvs. det er meget lidt hygroskopisk og ikke kapillaraktivt.
Ekspanderet perlite er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 1-4, tæt på værdien for luft, som er 1.
Perlite er uorganisk og mineralsk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.15 Letklinkerbeton
Letklinkerbeton er en beton med tilslag af lette aggregater i form af ucoatede letklinker (beskrevet i afsnit 3.13).
Letklinkerbeton har været anvendt i Danmark siden 1950’erne, og som blokke og præfabrikerede vægelementer siden 1960’erne.
Letklinkerbeton er omfattet af den harmoniserede standard EN 771-3 (Dansk Standard, 2015d), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 21. Letklinkerbeton. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Letklinkerbeton kan fås i blokke (letklinkerbetonblokke) eller som væg- og dækelementer. I denne anvisning fokuseres på blokke, der oftest anvendes i sokler som kuldebroafbrydelse. Det har en højere varmeledningsevne end egentlige isoleringsmaterialer, men har samtidig en bæreevne, der betyder, at det kan fungere som et egentligt bærende konstruktionsmateriale.
Elementer af letklinkerbeton har en højere densitet og varmeledningsevne end blokke og anvendes typisk som alternativ til betonelementer i lavere byggeri. Da varmeledningsevnen er mindre end for beton, bliver kuldebroer omkring fx vinduer også mindre. Det anvendes derfor også som vinduestilsætninger i betonbyggeri.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 26 giver en oversigt over væsentlige byggetekniske egenskaber for letklinkerbetonblokke, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 26. Byggetekniske egenskaber for letklinkerbetonblokke. Typiske værdier baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP
Egenskab | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,17-0,25 1) 600-800 A1 |
Fugt, vanddamppermeabilitet [kg/(m s Pa)] Fugt, kapillarsugningsevne, absorptionskoefficient [g/(m2s)] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | - - - - |
Korttidsbæreevne [kPa] | 2.500-3.000 |
Noter:
| |
Varmeisolering
Letklinkerbeton fremstilles med forskellige mængder af lette tilslag (letklinker), og jo større andel letklinker, desto lavere densitet og varmeledningsevne (λ). Typisk vil opnås en varmeledningsevne på 0,17-0,25 W/(m K). Dermed kan letklinkerbeton ikke betragtes som et egentligt isoleringsmateriale, men letklinkerbeton isolerer bedre end almindelig beton.
Brandforhold
Letklinkerbeton er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 % af produktet.
Fugtforhold
Letklinkerbeton er hygroskopisk i et vist omfang, dvs. det er i nogen grad i stand til at udveksle fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Letklinkerbeton kan optage og afgive fugt på væskeform og er dermed kapillaraktivt. Det forudsætter dog en diffusionsåben overfladebehandling.
Letklinkerbeton er uorganisk og mineralsk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
Ved benyttelse af letklinkerbetonblokke til kældervægge skal disse udvendigt beskyttes mod jordfugt, hvilket kan gøres med fx overfladebehandling, berapning eller asfaltering.
3.16 Porebeton
Almindelig porebeton (autoclaved aerated concrete, AAC) er baseret på vand, fint sand og cement og/eller kalk. Fremstillingen sker ved trykkogning eller ”bagning” (jf. ’autoclaved’), hvor gips tilsættes for at styre hærdeprocessen. Desuden tilsættes aluminiumspulver, som får massen til at hæve, hvorved der opstår luftbobler i materialet.
I Danmark har man anvendt almindelig porebeton som blokke til massive, bærende ydervægge og indervægge siden 1950’erne. Fra 1960’erne er materialet også blevet anvendt som etagehøje elementer og til etagedæk.
Almindelig porebeton er omfattet af den harmoniserede standard EN 771-4 (Dansk Standard, 2015e), hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 22. Porebeton. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
I dag anvendes porebeton primært i form af etagehøje elementer til bærende bagvægge og indervægge i mindre bygninger, men fås også som blokke. Nogle typer blokke har stor tykkelse og lav densitet, så de bidrager til både bæreevne og varmeisolering.
Den lave varmeledningsevne i forhold til murværk og beton betyder, at kuldebroer omkring vinduer og langs sokkel bliver meget beskedne.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 27 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for almindelig porebeton baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 27. Byggetekniske egenskaber for isolering af almindelig porebeton. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP.
Egenskab, almindelig porebeton (blokke, plader) | Typiske værdier (DoP) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,090-0,155 375-500 A1 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 5-10 - - |
Korttidsbæreevne [kPa] | 2500-4500 |
Varmeisolering
Almindelig porebeton (blokke, plader) har en relativt høj varmeledningsevne (λ) sammenholdt med egentlige isoleringsmaterialer, men væsentligt lavere end letklinkerbeton. Indvendigt anvendes materialet steder, hvor den høje trykbæreevne samtidig kan udnyttes, fx som kuldebrosisolering.
Brandforhold
Almindelig porebeton er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 % af produktet.
Fugtforhold
Almindelig porebeton er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft.
Porebeton er ret diffusionsåbent med en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 5-10, der skal sammenholdes med værdien for atmosfærisk luft, som er 1.
Porebeton er ikke kapillarsugende og er dermed ikke kapillaraktivt.
Porebeton er uorganisk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.17 Mineralske plader af porebeton
Porebeton i form af mineralske plader er ligesom almindelig porebeton (afsnit 3.16) baseret på vand, fint sand og cement og/eller kalk, men har en højere porøsitet end almindelig porebeton med henblik på anvendelse som isoleringsmateriale.
Det har været anvendt i Danmark siden ca. 2010, men har været brugt væsentlig længere i Tyskland.
Mineralske plader er omfattet af den harmoniserede standard EN 771-4, hvilket udløser krav om en ydeevnedeklaration (DoP), jf. afsnit 2.2.1 og 2.3.1.
FIGUR 23. Mineralske plader af porebeton. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Mineralske plader er specielt udviklet til indvendig og udvendig isolering af ydervægge. De opfylder brandtekniske krav til overflader for alle anvendelser.
Når mineralske plader anvendes som indvendig isolering af ydervægge, anbefales det at holde overfladen diffusionsåben. Pladerne skal fuldklæbes til væggen for at undgå luftlommer bag pladerne, da der ellers kan opstå gunstige forhold for skimmelsvampevækst.
Mineralske plader er trykfaste og formstabile, og indvendigt kan overfladen blot spartles og males. Ved behov for ophængning af tungere elementer på væggen, fx radiator eller fladskærms-tv, må disse befæstes til den bagvedliggende konstruktion.
Mineralske plader kan også anvendes til isolering af tag og dæk.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 28 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for mineralske plader, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) og europæiske tekniske vurderinger (ETA) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 28. Byggetekniske egenskaber for isolering af mineralske plader. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) og europæiske tekniske vurderinger (ETA).
Egenskab, mineralske plader af porebeton | Typiske værdier (DoP, ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,040-0,045 90-110 A1 |
Fugt, absorption fra luften ved 50 % RF [kg/m3] Fugt, absorption fra luften ved 80 % RF [kg/m3] Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved delvis nedsænkning i vand [kg/m2] | 2,5-3,0 2,8-3,5 2-3 ≤ 2 ≤ 3 |
Trykstyrke [kPa] | 200-350 |
Varmeisolering
Mineralske plader har en varmeledningsevne (λ) sammenlignelig med andre egentlige isoleringsmaterialer og anvendes typisk som indvendig efterisolering af ydervægge.
Brandforhold
Mineralske plader er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 % af produktet.
Fugtforhold
Isolering i form af mineralske plader er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft.
Mineralske plader er meget diffusionsåbne udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 2-3, tæt på værdien for atmosfærisk luft, som er 1.
Mineralske plader er ikke kapillarsugende og dermed ikke kapillaraktive (Vereecken & Roels, 2016).
Isolering i form af mineralske plader er uorganisk, hvorfor det ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
Typer af isoleringsmaterialer med mindst én gyldig eta.
3.18 Isolering af kalciumsilikat
Kalciumsilikat fremstilles ved at blande smeltet kvartssand og kalk med vand, hvor kalcium fra kalken binder sig til silikat fra sandet. I visse produkter tilsættes desuden flyveaske, der er et biprodukt fra kulfyrede kraftværker, hovedsagelig bestående af kugleformede glaspartikler. Flyveaske har et stort indhold af siliciumoxid og reagerer ligeledes med kalken. Blandingen hældes på forme og autoklaveres. Op til 6 % cellulose tilsættes blandingen for at give en vis elasticitet af det færdige produkt, hvilket gør materialet mindre sprødt.
Kalciumsilikat har været produceret siden 1950’erne, og i 1970’erne begyndte det at erstatte asbestholdige isoleringsmaterialer især til industri- og højtemperaturisolering; anvendelsen som termisk isolering i bygninger i Danmark er relativt ny.
Kalciumsilikat som isoleringsmateriale er omfattet af standard EN 16977 (Dansk Standard, 2020b), der dog pr. marts 2024 ikke er harmoniseret. Derfor er det korrekt på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD) at udarbejde en europæisk teknisk vurdering (ETA) og at CE-mærke i henhold til denne, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 24. Isolering af kalciumsilikat. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Isolering af kalciumsilikat fås som plader og anvendes typisk til indvendig isolering af murværk, hvor man kan udnytte, at det er kapillaraktivt (jf. ”Fugtforhold” nedenfor). De kan også anvendes til komfortisolering, hvor målet er at hæve overfladetemperaturen for at forebygge kuldenedfald og skimmelrisiko, se afsnit 6.3.1.
Det anbefales at holde overfladen diffusionsåben, men den må gerne males. Pladerne skal fuldklæbes til væggen for at undgå luftlommer bag pladerne, da der ellers kan opstå gunstige forhold for skimmelsvampevækst.
Plader af kalciumsilikat er trykfaste, formstabile og skruefaste, men må ikke udsættes for tung belastning.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 29 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering af kalciumsilikat, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP)
Da den foreliggende standard ikke er harmoniseret, er der ikke krav om at følge den, ligesom det ikke er korrekt at udarbejde DoP’er i henhold til denne; eksempler på sådanne findes dog på markedet. De kan være udarbejdet efter EN 14306, der dog gælder for teknisk isolering af kalciumsilikat.
TABEL 29. Byggetekniske egenskaber for isolering af kalciumsilikat. Typiske værdier, baseret på ydeevnedeklarationer (DoP) og europæiske tekniske vurderinger (ETA). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP eller ETA.
Egenskab | Typiske værdier (DoP, ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,060-0,090 225-300 A1 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, kapillarsugningsevne, absorptionskoefficient [kg/(m2√s)] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag, ved delvis nedsænkning i vand [kg/m2] | 2-5 - 28 34 3) |
Korttidsbæreevne [kPa] Langtidsbæreevne [kPa] | 1000-2000 - |
Varmeisolering
Kapillaraktive plader kan sammenholdt med mange andre isoleringsmaterialer binde relativt meget fugt på væskeform. I de tilfælde, hvor pladernes kapillaraktivitet udnyttes, betyder det, at varmeledningsevnen (λ) øges. Under laboratorieforhold er påvist en ligevægt mellem vanddampdiffusion mod konstruktionens kolde side og kapillære kræfter rettet mod den varme side (Zhao et al., 2017). Ved denne ligevægt, hvor fugtindholdet i materialet er så højt, at der opstår væsketransport, opnås en varmeledningsevne (λ) på 0,12 W/(m K), der skal sammenholdes med en deklareret værdi (ved 50 % RF) på ca. 0,06 W/(m K) (Koronthalyova & Matiasovsky, 2003). I praksis forventes forøgelsen af varmeledningsevnen (λ) at være væsentlig mindre, men der er behov for flere undersøgelser, der viser, under hvilke forhold isoleringen reelt er så fugtig, at varmeledningsevnen (λ) påvirkes nævneværdigt.
Brandforhold
Kalciumsilikat er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 vægtprocent af produktet. Er indholdet af organisk materiale større end 1 vægtprocent, skal materialet brandtestes og klassificeres i henhold til EN 13501-1 (Dansk Standard, 2018a).
Fugtforhold
EN 16977 (Dansk Standard, 2020b) omtaler alene vanddampdiffusionsmodstandsfaktor og absorptionskoefficienten. Der findes desuden gyldige ETA’er, som indeholder værdier for vandoptag.
Kalciumsilikat er i mindre grad hygroskopisk, dvs. det udveksler i begrænset omfang fugt på dampform med den omgivende luft.
Isolering af kalciumsilikat er meget diffusionsåbent udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 3-4, tæt på værdien for atmosfærisk luft, som er 1.
Kalciumsilikat er kapillaraktivt, dvs. det er i stand til at optage og omfordele fugt på væskeform fra den kolde til den varme side af konstruktionen. For at få det fulde udbytte af denne evne skal overfladebehandlingen af pladerne være diffusionsåben, ligesom væggen ikke bør blokeres af fx tunge møbler.
Kalciumsilikat er uorganisk og mineralsk, og limmørtlen har selv efter flere år en pH værdi, der – kombineret med fraværet af organisk indhold i limmørtel – er så høj, at den hæmmer vækst af skimmelsvampesporer (Jensen et al., 2020). Det forudsætter, at der opnås fuld kontakt mellem underlag og kalciumsilikat, så der ikke dannes luftlommer bagved.
3.19 Isolering af træfibre, løsfyld
Isolering af træfibre er typisk baseret på nåletræ, der har længere fibre end løvtræ, men fremstilles i et vist omfang også af løvtræ. Isoleringen fremstilles typisk af ukurant træ samt restmateriale fra savværksindustrien mv.
Isolering af træfibre fremstilles enten ved en tør eller våd proces. I den tørre fremstillingsproces hakkes træet til træflis og fræses til træfibre. Herefter iblandes tilsætningsstoffer (jf. afsnit 2.6). I den våde fremstillingsproces tilsættes vand til træfibrene for at lave dem til en træfibermasse (pulp). Herefter tilsættes tilsætningsstoffer, hvorefter massen tørres. Den tørre proces giver en let brunlig, grov isolering, mens den våde giver en gullig, vatagtig isolering.
Træfiberisolering som løsfyld har været anvendt i Danmark siden ca. 1990.
I modsætning til træfiberisolering fremstillet som måtter eller plader (afsnit 3.11) er der ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på træfibre, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 25. Isolering af træfibre, løsfyld. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Træfiberisolering anvendes typisk i hulrum, hvor det indblæses tørt til ønsket densitet, eller på lofter, hvor det udlægges løst. Løsfyld kan anvendes i svært tilgængelige områder og skal ikke tilskæres.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 30 angiver typiske værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for løsfyldsisolering af træfibre, baseret på europæiske tekniske vurderinger (ETA) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 30. Byggetekniske egenskaber for løsfyldsisolering af træfibre. Typiske værdier, baseret på europæiske tekniske vurderinger (ETA).
Egenskab | Typiske værdier, løsfyld (ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning, løst udblæst Reaktion på brand, ved konkret anvendelse Reaktion på brand, uden specifikation | 0,038-0,041 25-55 < 20% D-s2,d0 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1-2 ≤ 1 - 1) |
Korttidsbæreevne [kPa] | Ikke relevant |
Sætning
Træfiberisolering som løsfyld kan med tiden falde sammen, dvs. sætte sig i løbet af det første års tid. Hvor lang tid der går i et konkret tilfælde, afhænger bl.a. af installationshøjde, relativ luftfugtighed samt vibrationer fra jernbaner, tung trafik og ventilationsaggregater. Sætning kan skabe ringere isoleringsevne end ønsket, medmindre man kompenserer som beskrevet i det følgende.
I henhold til EAD for træfibre (EAD 040138-01-1201) skal sætning bestemmes og deklareres på samme måde som for papirisolering (EN 15101-1) (Dansk Standard, 2019a), se afsnit 3.12.
Sætning på vandrette, åbne konstruktioner kompenseres ved at isolere med en overtykkelse, jf. afsnit 2.4.2.
Ved densiteter på 27-40 kg/m3 sætter løsfyld træfiberisolering sig op til 20 %, når det udblæses løst, jf. ETA for et specifikt produkt.
I lukkede vandrette og lodrette hulrum indblæses træfiberisolering med en minimumdensitet for at undgå sætning; producenter anbefaler en densitet på 40-55 kg/m3. Spændet i densitet hænger sammen med, om indblæsning sker i vandrette eller lodrette lukkede hulrum, og om indblæsning sker på byggepladsen eller på fabrik i præfabrikerede elementer. I sidstnævnte tilfælde anvendes en relativt høj densitet for at kompensere for sætning under håndtering og transport.
Hverken for overtykkelse (løst udblæst) eller minimum densitet (indblæst i lukkede konstruktioner) anfører DS 418 (Dansk Standard, 2011) værdier for løsfyld træfiberisolering. I stedet må henvises til ETA for et specifikt produkt.
Brandforhold
Specifikke løsfyldsprodukter af træfiberisolering klassificeres i forhold til reaktion på brand som D-s2,d0, forudsat at produktet anvendes som foreskrevet i den pågældende europæiske tekniske vurdering (ETA). Typisk kræver det en isoleringstykkelse på mindst 100 mm, en vis minimumdensitet af isoleringen, og at den installeres op imod en plade med en vis brandmodstandsevne, bl.a. for at forhindre luftgennemstrømning. Se også afsnit 2.4.3.
I øvrige tilfælde, fx hvor der anvendes en mindre isoleringstykkelse og det ikke specificeres, hvilken type plade isoleringen installeres op imod, klassificeres løsfyld af papirisolering i forhold til reaktion på brand som E. I sådanne tilfælde skal isoleringen derfor brandsikres som klasse E-materiale ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i, uanset om materialet er tilsat brandhæmmer. Se også afsnit 4.2.2.
Fugtforhold
Træfiberisolering er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Træfiberisolering har en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 1-2 for løsfyld, dvs. tæt på værdien for luft, som er 1.
Mindre mængder fugt på væskeform er træfiberisolering i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Træfiberisolering er mindre egnet i konstruktioner, hvor det ikke er beskyttet mod udefrakommende fugt på væskeform, da fugten kan trække ind i andre konstruktionsdele og fx give anledning til skimmelsvampevækst. For eksempel anbefales hulmursisolering af en ydervæg (indblæsning med løsfyld) alene, når den ikke udsættes for slagregn af betydning. Desuden forudsættes løbende vedligehold af fuger ved brug til hulmursisolering.
Træfiberisolering indeholder tilsætningsstoffer, der skal forebygge råd og vækst af skimmelsvamp.
3.20 Isolering baseret på hamp
Isolering baseret på hamp fremstilles af rødnede fibre fra hampeplanten, med støttefibre af polyester. Rødningen er en proces, hvor mikroorganismer nedbryder laget mellem vedceller og bastfibre, så fibrene er egnede til videre forarbejdning. Hampefibre er meget stærke og har i tidens løb bl.a. været anvendt til klæder, reb og sejl.
Isolering baseret på hamp anvendes indtil videre i begrænset omfang i Danmark.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på hamp, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 26. Isolering baseret på hamp. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Isolering baseret på hamp fås i måtte- og rulleform og anvendes primært i træskeletkonstruktioner, i tagkassetter samt som loftisolering. Der henvises til ETA’er for specifikke produkter for nærmere beskrivelse af den påtænkte anvendelse.
Hampeisolering kræver typisk specialværktøj for at kunne tildannes på byggepladsen, fx en tekstilkniv, en håndsav med specialskær eller elektrisk værktøj med specielle klinger. Det skyldes dels, at fibrene er relativt seje, dels indholdet af støttefibre.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 31 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for hampeisolering, baseret på europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4. Se også afsnit 3.1.
TABEL 31. Byggetekniske egenskaber for hampeisolering. Typiske værdier, baseret på europæiske tekniske vurderinger (ETA). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,039-0,043 35-48 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1-2 - - |
Korttidsbæreevne [kPa] | - |
Brandforhold
Produkter af hampeisolering er typisk med brandhæmmer og klassificeres som klasse E ifølge ETA for specifikke produkter. Isoleringen skal derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i.
Fugtforhold
Hampeisolering er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet. Yderligere kan den tilsatte brandhæmmer medvirke til materialets hygroskopicitet.
Hampeisolering er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på til 1-2, dvs. tæt på værdien for luft, som er 1.
Mindre mængder fugt på væskeform er hampeisolering i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Hampefibre er i sig selv vandskyende, men skønnes at være kapillarsugende pga. den tilsatte brandhæmmer.
Hampeisolering indeholder ikke tilsætningsstoffer, hvis primære formål er at forebygge råd og vækst af skimmelsvamp. Til gengæld kan den tilsatte brandhæmmer vise sig at have netop den funktion.
3.21 Hørisolering
Hørisolering er baseret på fibre fra hørplantens stængel, typisk tilsat støttefibre og brandhæmmer. Hørfibre er meget stærke og har i tidens løb bl.a. været anvendt til klæder, reb og sejl.
Hørisolering anvendes indtil videre i begrænset omfang i Danmark.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for hørisolering, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 27. Hørisolering. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
På det danske marked findes hørisolering udelukkende i måtte- og rulleform, bl.a. fordi det mindsker densiteten i forhold til et granuleret produkt.
Det anvendes primært i træskeletkonstruktioner, i tagkassetter samt som loftisolering. Der henvises til ETA’er for specifikke produkter for nærmere beskrivelse af andre påtænkte anvendelser.
Hørisolering kræver typisk specialværktøj for at kunne tildannes på byggepladsen, fx en tekstilkniv, en håndsav med specialskær eller elektrisk værktøj med specielle klinger. Det skyldes dels, at fibrene er relativt seje, dels indholdet af støttefibre.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 32 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for hørisolering, baseret på europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 32. Byggetekniske egenskaber for hørisolering. Typiske værdier, baseret på europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,038-0,040 30-40 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | ≤ 2 ≤ 3 - |
Korttidsbæreevne [kPa] | - |
Brandforhold
Produkter af hørisolering er med brandhæmmer og klassificeres som klasse E ifølge ETA for et specifikt produkt. Isoleringen skal derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i.
Fugtforhold
Hørisolering er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet. Særligt ved et luftfugtighedsniveau over 90 % bindes meget fugt i materialet, hvilket skyldes den tilsatte brandhæmmer (ammoniumfosfat). Ældre undersøgelser viser, at hørisolerings store kapillarsugningsevne (100 kg/m3) ligeledes skyldes den tilsatte brandhæmmer, idet naturlige hørfibre har et vokslag, som gør dem vandskyende, fx (Engberg Pallesen, 1996). Det har ikke været muligt at finde nyere oplysninger, men ammoniumfosfat anvendes fortsat som brandhæmmer.
Hørisolering er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på op til 2, dvs. tæt på værdien for luft, som er 1.
Mindre mængder fugt på væskeform er hørisolering i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Hørisolering er derimod mindre egnet i konstruktioner, hvor det ikke er beskyttet mod udefrakommende fugt på væskeform, da fugten kan trække ind i andre konstruktionsdele og fx give anledning til skimmelsvampevækst. For eksempel anbefales anvendelse som isolering i en hulmur kun, når væggen ikke udsættes for slagregn af betydning. Desuden forudsættes løbende vedligehold af fuger ved brug af materialet til hulmursisolering.
Hørisolering indeholder ikke tilsætningsstoffer, hvis primære formål er at forebygge råd og vækst af skimmelsvamp. Til gengæld kan den tilsatte brandhæmmer vise sig at have netop den funktion.
3.22 Isolering baseret på græs
Græsisolering fremstilles af græsfibre suppleret med støttefibre af polyethylen.
Isolering baseret på græs blev introduceret på det danske marked i 2020 og anvendes kun i begrænset omfang.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på græs, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 28. Isolering baseret på græs. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Græsisolering fås som plader og kan anvendes i tag-, væg- og loftkonstruktioner samt som indvendig efterisolering. Der henvises til ETA’er for specifikke produkter for nærmere beskrivelse af andre anvendelser.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 33 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering fremstillet af græs, baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 33. Byggetekniske egnskaber for isolering fremstillet af græs. Værdier baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,041 35-45 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1-4 - - |
Korttidsbæreevne [kPa] | - 2) |
Brandforhold
Produkter af græsisolering er med brandhæmmer og klassificeres som klasse E, ifølge ETA for et specifikt produkt. Isoleringen skal derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i.
Fugtforhold
Græsisolering er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Mindre mængder fugt på væskeform er græsisolering i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Isolering af græs er derimod mindre egnet i konstruktioner, hvor det ikke er beskyttet mod udefrakommende fugt på væskeform, da fugten kan trække ind i andre konstruktionsdele og fx give anledning til skimmelsvampevækst. For eksempel anbefales hulmursisolering af en ydervæg alene, når den ikke udsættes for slagregn af betydning. Desuden forudsættes løbende vedligehold af fuger ved brug af materialet til hulmursisolering.
Græsisolering er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 1-2, dvs. tæt på værdien for luft, som er 1.
Græsisolering indeholder ikke tilsætningsstoffer, hvis primære formål er at forebygge råd og vækst af skimmelsvamp. Til gengæld kan den tilsatte brandhæmmer vise sig at have netop den funktion.
3.23 Isolering af halm
Isolering af halm er baseret på strå fra høst af kornmarker. Halmen anvendes enten som halmballer presset direkte på marken eller som løse strå, der presses sammen i en træramme til præfabrikerede elementer.
Der findes også isolering af nedknust halm, presset til plader, der i princippet vil kunne anvendes på lige fod med fx plader af træfibre, ligesom mulighederne for halmisolering som løsfyld undersøges (Teslik, 2021).
Anvendelsen af halm som byggemateriale på europæisk plan har udviklet sig meget siden 2000, bl.a. støttet af EU-midler, der har resulteret i en engelsksproget guide (UP STRAW, 2022). Udviklingen sker i en lang række europæiske lande, både i og uden for EU; især i Frankrig, Holland, Belgien, Storbritannien, Tyskland, Litauen og Slovakiet.
I Danmark er der i de sidste 25 år opført nogle hundrede bygninger med halmballer som isolering. Enkelte bygninger er opført med halmballer også som bærende element, men det giver problemer med sætninger.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på halm, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2. Ikke desto mindre findes der isoleringsprodukter på markedet med en DoP, baseret på standarden for træfiberisolering, EN 13171 (Dansk Standard, 2015i).
FIGUR 29. Isolering i presset halm. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
I dag er præfabrikerede træelementer isoleret med halm det dominerende produkt baseret på halm, man halmballer bruges også i huse opført på stedet som isolering mellem bærende træstolper og -bjælker i ydervægge og tagkonstruktioner, der går under betegnelsen halmhuse. Begge typer anvendes kun til mindre byggerier. Væggene bliver relativt tykke, da varmeledningsevnen er større end for andre isoleringsmaterialer.
Der henvises til europæiske tekniske vurderinger (ETA’er) m.m. for specifikke produkter for nærmere beskrivelse af den påtænkte anvendelse.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 34 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering fremstillet af halm, baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt produceret som baller af presset halm og ydeevnedeklarationer (DoP) for plader af presset halm. På markedet findes desuden en ETA for et præfabrikeret element, hvor presset halm er monteret i en træramme (ikke inkluderet i TABEL 34, da anvisningen ikke omfatter systemløsninger).
Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 34. Byggetekniske egnskaber for isolering fremstillet af halm. Værdier baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt produceret som baller af presset halm samt en ydeevnedeklaration (DOP) for plader, med henvisning til produktstandard for træfiberisolering EN 13171 (Dansk Standard, 2015i). ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i DoP eller ETA.
Typiske værdier | ||
|---|---|---|
Egenskab | Presset halm (ETA) | Plader (DoP) |
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning [%] Reaktion på brand | 0,048 85-115 - E | 0,045-0,060 - Ikke relevant E |
Fugt, absorption fra luften ved 80 % RF [kg/kg] Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] | ≤ 0,18 2 | - 5 |
Korttidsbæreevne [kPa] | - | - |
Varmeisolering
Varmeledningsevnen (λ) for baller af presset halm i tabellen ovenfor er bestemt for baller med stråretning vinkelret på varmestrømmen. Nyere studier viser, at stråretningen har betydning for varmeledningsevnen, således at der med en tilfældig stråretning opnås en gennemsnitsværdi på 0,065 W/(m K) (UP STRAW, 2022). Det konstateres også, at værdien kan variere en del, da baller af presset halm til isoleringsformål ikke er et standardiseret produkt, ligesom den effektive tykkelse af halmisolering bør sættes til 10 mm mindre end halmballens dimension pr. pudset side, idet det pudslag, der fungerer som fugt- og brandbeskyttelse, trænger et stykke ind i halmen.
Sætning
Erfaring med brug af isolering i form af baller af presset halm viser, at sætning undgås, når de fremstilles med en densitet på mindst 100 kg/m3 (Keller, 2022). Normalt vil den bærende konstruktion udgøres af et træskelet, men halmballerne bør altid spændes sammen ved indbygning for at minimere risikoen for kuldebroer og modvirke revnedannelse i pudslaget. Det anbefales ikke at anvende konventionelle halmballer med lavere densitet til boligbyggeri, da de har for lav densitet, og der derfor er risiko for sætning.
Brandforhold
Specifikke isoleringsprodukter baseret på baller af presset halm eller produceret som plader ikke tilsat brandhæmmer klassificeres som klasse E og må derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, isoleringen bygges ind i. For baller af presset halm sker det typisk ved at påføre et lag mørtel udvendigt såvel som indvendigt.
På markedet findes desuden et præfabrikeret element, der pudset med ler og kalk klassificeres som klasse B-s1,d0, svarende til ’mulig klassificering ved konkret anvendelse’ for andre typer af isoleringsprodukter, som beskrevet i afsnit 2.4.3.
Fugtforhold
Halm er et organisk materiale og er i stand til at optage og afgive relativt meget fugt sammenholdt med uorganiske isoleringsmaterialer. Derfor er det vigtigt med konstruktiv beskyttelse i form af et stort tagudhæng, en konstruktion hævet mindst 300 mm fra terræn og en vejrbestandig overflade ved brug af puds eller en ventileret regnskærm (UP STRAW, 2022). Det er vigtigt at undgå damptætte materialer for at sikre, at der kan ske fugtudveksling med omgivelserne.
Forsøg med en 450 mm tyk halmvæg med 40 mm ler- eller kalkmørtel udvendigt og 40 mm lermørtel indvendigt udført uden dampspærre har vist, at hvis en sådan væg udsættes for en langvarig fugtbelastning svarende til vinterforhold, kan der opbygges et fugtindhold i væggen på op til 20 vægtprocent (Munch-Andersen & Møller Andersen, 2004). Dette svarer til det niveau, hvor råd og svamp kan nedbryde halm, forudsat at temperaturen er tilstrækkeligt høj.
Det høje fugtindhold findes kun umiddelbart inden for det yderste pudslag, hvilket betyder, at kombinationer af fugtindhold og temperatur, der kan give anledning til råd og svamp, kun sjældent forekommer. Det kan dog anbefales at anvende en ventileret regnskærm uden på halmvæggen for samtidig at reducere fugtbelastningen udefra som følge af fx slagregn.
3.24 Isolering baseret på fåreuld
Isolering baseret på fåreuld fremstilles af ny fåreuld, af spild fra anden produktion baseret på fåreuld eller af uldgarnaffald fra tekstilfabrikker. Det fremstilles ved at lægge kæmmede uldfibre i et antal lag svarende til den ønskede tykkelse af slutproduktet. Lagene i fåreulden bindes typisk sammen mekanisk eller ved at tilsætte syntetiske støttefibre.
Der er ikke præcise oplysninger på, hvor længe fåreuld har været anvendt til bygningsisolering i Danmark, men det har begrænset anvendelse.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på fåreuld, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 30. Isolering baseret på fåreuld. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Isolering baseret på fåreuld fås som måtter, ruller og løsfyld. Måtter kan ifølge europæiske tekniske vurderinger (ETA’er) bruges i vægge og lofter i trærammekonstruktioner, og ruller kan skæres i størrelse til lofter. Løsfyld kan udblæses på loftsrum eller i tagkonstruktioner med en hældning på op til 10 grader.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 35 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering fremstillet fåreuld, baseret på europæiske tekniske vurderinger (ETA) henholdsvis for et specifikt produkt fremstillet som måtter og et specifikt produkt fremstillet som løsfyld.
Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 35. Byggetekniske egnskaber for isolering fremstillet af fåreuld. Værdier baseret på europæiske tekniske vurderinger (ETA) for henholdsvis ét produkt fremstillet som ”Måtter, ruller” og ét produkt som ”Løsfyld”. ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) | |
|---|---|---|
Måtter, ruller | Løsfyld | |
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Sætning [%] Reaktion på brand | 0,036-0,045 14-30 Ikke relevant E | 0,049 18 < 1,2 B-s3,d0 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 1 1-2,5 - | 1-4 ≤ 2 - |
Korttidsbæreevne [kPa] | - | Ikke relevant |
Sætning
Europæisk teknisk vurdering (ETA) for fåreuld fremstillet som løsfyld angiver en sætning på under 1,2 %, når fåreuld udsættes for varierende fugtighed og temperatur. Det hænger ifølge producenter sammen med uldfibrenes høje elasticitet.
Brandforhold
Produkter af fåreuld i form af måtter kan være tilsat brandhæmmer og klassificeres som klasse E. Isoleringen må derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i.
Et specifikt løsfyldprodukt klassificeres som B-s3,d0, hvilket ikke kan anvendes i praksis i forbindelse med de præaccepterede løsninger (se afsnit 4.1.3), der forudsætter ’s1’. Der er ikke fundet dokumentation for andre løsfyldsprodukter.
Fugtforhold
Fåreuld er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Fåreuld er meget diffusionsåbent, udtrykt ved en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 1-4, dvs. tæt på værdien for luft, som er 1.
Mindre mængder fugt på væskeform er isolering af fåreuld i stand til at lede væk, forudsat at den øvrige konstruktionsopbygning tillader, at fugten ledes til overfladen, hvorfra den kan fordampe. Isolering af fåreuld er derimod mindre egnet i konstruktioner, hvor det ikke er beskyttet mod udefrakommende fugt på væskeform, da fugten kan trække ind i andre konstruktionsdele og fx give anledning til skimmelsvampevækst. For eksempel anbefales hulmursisolering af en ydervæg alene, når den ikke udsættes for slagregn af betydning. Desuden forudsættes løbende vedligehold af fuger ved brug af materialet til hulmursisolering.
Isolering af fåreuld produceres både med og uden tilsætningsstoffer, der skal forebygge råd og vækst af skimmelsvamp. Endvidere kan den tilsatte brandhæmmer vise sig at have netop den funktion.
3.25 Vakuumisoleringspaneler
Vakuumisoleringspaneler (VIP) består af en mikro- eller nanoporøs kerne af siliciumoxid, aerogel, perlite eller glasfiber, som forsegles i en lufttæt folie-pakke. Forseglingen er typisk et flerlagslaminat af tynde folier af fx polyethylen og aluminium.
VIP-isolering har en ekstra lav λ-værdi (varmeledningsevne). Det har været anvendt kommercielt til fx køleskabe og frysere siden 1970’erne, men først i løbet af 2000’erne begyndte VIP-isolering at blive anvendt til bygningsisolering, efter at produkter egnet til den anvendelse blev udviklet (Gellert, 2010).
Vakuumisoleringspaneler er omfattet af standard EN 17140 (Dansk Standard, 2020c), der dog pr. marts 2024 ikke er harmoniseret. Derfor er det korrekte på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD) at udarbejde en europæisk teknisk vurdering (ETA) og at CE-mærke i henhold til denne, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 31. Vakuumisoleringspaneler. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Vakuumisoleringspaneler er især egnet til isolering på steder, hvor der kun er plads til et tyndt lag isolering, fx ved renovering af en eksisterende bygning.
Den lave varmeledningsevne er betinget af, at panelerne forbliver lufttætte. Derfor er det også vigtigt at undgå perforering af panelerne, både under opsætning og ved ibrugtagning. Perforering kan fx undgås ved konstruktiv beskyttelse. Vakuumisoleringspaneler kan ikke tilskæres på pladsen, uden at de punkterer.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 36 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for vakuumisolering, baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 36. Byggetekniske egenskaber for vakuumisoleringspaneler. Værdier baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,007-0,010 180-220 E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | ∞ - 1) - 1) |
Korttidsbæreevne [kPa] | 150 |
| |
Varmeisolering
Varmeledningsevnen (λ) i vakuumisoleringspaneler er betinget af, at vakuum i panelerne opretholdes, dvs. at forseglingen forbliver lufttæt og ikke punkteres. Derfor kan der i tilfælde med risiko for punktering anvendes VIP-produkter, der er omgivet af et beskyttende lag, af anden isolering, fx PIR.
Vakuumisoleringspanelers λ-værdi påvirkes ikke af fugt, da panelerne er forseglede.
Brandforhold
Vakuumisoleringspaneler er uden brandhæmmer og klassificeres som klasse E, ifølge europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Isoleringen må derfor brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i.
Fugtforhold
Da vakuumisoleringspaneler er forseglet med en metallisk polyesterfilm, kan de betragtes som hydrofobe, idet filmen er uden porer. Panelerne kan derfor ikke optage fugt og er derfor heller ikke kapillaraktive. Forseglingen er som udgangspunkt lufttæt, så vakuum kan opretholdes, forudsat at folien ikke punkteres.
ETA for et specifikt produkt angiver, at værdien for vanddampdiffusionsmodstandsfaktoren ikke kunne bestemmes i henhold til EN 12086 (Dansk Standard, 2013d), og at den derfor sættes til ∞ (uendelig). Bestemmelse af denne egenskab er desuden ikke indeholdt i produktstandarden EN 17140 (Dansk Standard, 2020c). Værdien uendelig betyder, at vakuumisoleringspaneler ikke er i stand til at transportere fugt på dampform.
Vakuumisoleringspaneler er fremstillet af mineralske materialer mv. De angribes ikke af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.26 Isolering fremstillet af aerogel
Aerogel er et stift skum, der fremstilles af silicium eller kulstof med et højt indhold af luft samt fiberforstærkende materialer, typisk glasfibre eller termoplast (PET; polyethylenterephthalat). Råmaterialet omdannes til en gel ved at tilsætte en katalysator, hvorefter gelen straks tørres. De fiberforstærkende materialer udgør 20-45 % af isoleringsmaterialet.
Aerogelteknologien blev udviklet i 1930’erne, men anvendelsen i bygninger er relativt ny og begrænset, da der er tale om et dyrt produkt.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering fremstillet af aerogel, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 32. Isolering fremstillet af aerogel. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Aerogel-isolering fås som måtter og er særligt egnet, hvor der kun er mulighed for et tyndt lag isolering, fx ved renovering af en eksisterende bygning, da det har en ekstra lav λ-værdi (varmeledningsevne).
Ifølge ETA for et specifikt produkt kan aerogel anvendes i konstruktioner, hvor det fx ikke udsættes for opfugtning, kondensation og forvitring.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 37 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for isolering fremstillet af aerogel, baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 37. Byggetekniske egnskaber for isolering fremstillet af aerogel. Værdier baseret på en europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt. ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) |
|---|---|
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | 0,015 150-175 C-s1,d0 |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | 5 ≤ 0,01 - |
Korttidsbæreevne [kPa] | 80 |
Varmeisolering
Måtter fremstillet af aerogel er hydrofobe (vandafvisende), dvs. varmeledningsevnen (λ) påvirkes ikke af fugt.
Brandforhold
Isolering fremstillet af aerogel klassificeres som klasse C-s1,d0, hvilket i Danmark giver samme anvendelsesmuligheder som isoleringsmateriale klassificeret som D-s2,d2. Se også afsnit 4.1.3.
Fugtforhold
Aerogel er vandafvisende, dvs. det kan ikke transportere fugt på væskeform.
Aerogel har en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 5, hvor den er 1 for luft. Aerogel er derfor diffusionsåben.
Aerogel er fremstillet af mineralske materialer mv., der ikke angribes af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
3.27 Refleksiv isolering
Refleksiv isolering er et lagdelt materiale (måtte), bestående af mindst to lag metalfolier (aluminium) og mellemlag af brandimprægneret polyethylen med luftbobler eller i skumform. Desuden bærelag af polyethylen samt et lag polyethylen, der skal sikre kontakten mellem metalfolien og laget med luftbobler. Da metalfolien er vandtæt, fungerer denne også som dampspærre. Metalfolien er typisk overfladebehandlet for at beskytte mod korrosion.
Refleksiv isolering blev oprindeligt anvendt i fly- og rumindustrien, hvor der er store krav til minimering af vægt og tykkelse, og har været kendt som bygningsisolering i udlandet fra før 1990. Som egentlig bygningsisolering er det relativt nyt på det danske marked, men under energikriserne i 1970’erne begyndte man at anvende en simpel form for strålingsisolering med reflekterende overflader, fx bag radiatorer i brystningspartier under vinduer.
Der eksisterer en standard for refleksiv isolering, EN 16863 (Dansk Standard, 2023), men den er pr. marts 2024 endnu ikke harmoniseret. Derfor er det korrekte på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD) at udarbejde en europæisk teknisk vurdering (ETA) og at CE-mærke i henhold til denne, jf. afsnit 2.2.2 og 2.3.2.
FIGUR 33. Refleksiv isolering. Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Refleksiv isolering anvendes typisk i hulrum og skal monteres med metalsiden synlig. Produktet skal fastholdes, så der er 10 mm luftspalte på hver side for at kunne udnytte den refleksive virkning.
Europæisk teknisk vurdering (ETA) for et specifikt produkt angiver, at produktet er tænkt anvendt som supplerende varmeisolering. Det anbefales anvendt på den varme side af konstruktionen for at undgå kondensation, og at det beskyttes mod forvitring og fugt.
Byggetekniske egenskaber
TABEL 38 angiver værdier for væsentlige byggetekniske egenskaber for refleksiv isolering, baseret på europæiske tekniske vurderinger (ETA) for specifikke produkter. Yderligere oplysninger i relation til de pågældende egenskaber findes i den efterfølgende tekst, i det omfang det er relevant. For en generel beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til afsnit 2.4 og 3.1.
TABEL 38. Byggetekniske egenskaber for refleksiv isolering. Typiske værdier, baseret på europæisk teknisk vurdering (ETA) for specifikke produkter. ’-’ markerer, at værdi ikke er oplyst i ETA.
Egenskab | Typiske værdier (ETA) |
λ-værdi (varmeledningsevne) [W/(m∙K)] Densitet [kg/m3] Reaktion på brand | Note 1) 55-60 2) B-s1,d0, E |
Fugt, vanddampdiffusionsmodstand [-] Fugt, korttidsvandoptag [kg/m2] Fugt, langtidsvandoptag [kg/m2] | - - - |
Korttidsbæreevne [kPa] | - |
Noter:
| |
Varmeisolering
På baggrund af den deklarerede R-værdi (isolans) og tykkelsen af kernematerialet kan beregnes en λ-værdi (varmeledningsevne). Baseret på en R-værdi deklareret i en ETA til 0,25 (m2 K)/W og en materialetykkelse på 10 mm af kernematerialet fås en λ-værdi på 0,040 W/(m K). Kernematerialet har samme funktion som isoleringsmaterialer generelt: at reducere varmeledningen.
Metalfolierne i refleksiv isolering har som funktion at reflektere den infrarøde stråling (varmestråling), på samme måde som en metalfolie sat op bag en radiator under et vindue, for at mindske varmetransporten gennem ydervæggen. Ydervæggen bag en radiator er i ældre bygninger typisk tyndere end de resterende ydervægge i bygningen og isolerer derfor dårligere.
Metalfolierne har ifølge ETA for et specifikt produkt en emissivitet (evne til at reflektere varmestråling) på 0,05. 0 svarer til, at al varmestråling reflekteres, 1 svarer til, at al varmestråling absorberes, hvilket vil være tilfældet, hvis overfladen er en absolut sort overflade. Lave emissiviteter kan i praksis opnås for metaloverflader, og høje emissiviteter opnås ved de fleste almindelige bygningsoverflader.
Funktionen af metalfolierne kræver en 10 mm fastholdt luftspalte foran folien, men en større tykkelse anbefales for at opnå den optimale funktion (Jonsson, 2010), (Dansk Standard, 2011). Den refleksive virkning vil aftage med mængden af støv eller lignende på overfladen og vil være uden virkning, når den reflekterende overflade er hel tilsmudset eller dækket med kondens. Benyttes produktet uden luftspalte foran metalfolien, fungerer det som ethvert andet isoleringsmateriale med en isoleringsevne svarende til tykkelsen af produktet. Dækkes metalfolien af støv, og er der en luftspalte, opnås en væsentlig lavere isoleringsevne af luftspalten. Se også DS 418, afsnit 6.4 om isolans for luftfyldte hulrum, særligt afsnit 6.4.4 om ikke-ventileret hulrum med reflekterende flader (Dansk Standard, 2011).
Ud over spaltetykkelsen og overfladernes emissivitet er isoleringsevnen af refleksiv isolering også afhængig af varmestrømmens retning og temperaturforskellen hen over spalten, DS/EN ISO 6946 (Dansk Standard, 2017a), (Jonsson, 2010). Nedadrettet varmestrøm som i terrændæk vil medføre et stillestående luftlag, hvor der er begrænset konvektion, mens konvektion ikke er uden betydning ved en vandret eller en opadrettet varmestrøm som i en ydervæg eller en tagkonstruktion.
Brandforhold
Refleksiv isolering fås såvel med en reaktion på brand i klasse B og i klasse E. I begge tilfælde er produktet tilsat brandhæmmer. Reaktion på brand i klasse B betyder, at isoleringen i en række tilfælde kan anvendes uden yderligere brandsikring, mens klasse E betyder, at isoleringen må brandsikres ved hjælp af den konstruktion, den bygges ind i, uanset at de er tilsat brandhæmmer. Se også afsnit 4.1.3.
Fugtforhold
Refleksiv isolering er uigennemtrængelig for vand og damp pga. de metalliske overflader. Der er ingen mineralske fibre til at optage vand, og refleksiv isolering betragtes som vandafvisende og ikke kapillaraktivt.
Refleksiv isolering er uorganisk og angribes derfor ikke af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.
Typer af isoleringsmaterialer uden ce-mærkning
Det har ikke været muligt at finde europæiske tekniske vurderinger (ETA) eller lignende nyere tredjeparts validerede kilder for de typer af isoleringsmaterialer, der beskrives i afsnit 3.28-3.29. Anvendelse som varmeisoleringsmateriale baserer sig derfor på, at bygningsejeren sikrer tilstrækkelig dokumentation jf. BR18 § 40.
3.28 Hampebeton (hempcrete)
Hampeskæver – et restprodukt fra behandling af hamp – kan blandes op med vand og kalk eller en anden form for binder og blive til såkaldt ”hampebeton” (hemplime eller hempcrete).
Hampebeton blev oprindeligt udviklet i Frankrig som en erstatning for udfyldning i bindingsværk (Shea, Lawrence & Walker, 2012), og i Frankrig er fx opført en sportshal og flere boligblokke med brug af hempcrete (Dezeen, 2021). Det anvendes på lignende måder i Tyskland.
Hampebeton anvendes endnu ganske lidt som bygningsisolering i Danmark.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på hampebeton, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
FIGUR 34. Hampebeton (hempcrete). Foto: Michael Ulf Bech
Anvendelse
Hampebeton fremstilles i form af blokke på fabrik eller støbes in situ på byggepladsen, sidstnævnte fx set ved renovering af ældre huse (Johansson, Donarelli & Strandberg, 2018).
Det kan anvendes som indvendig efterisolering, da det er kappilaraktivt, se ”Fugtforhold”, eller som primært materiale til vægge og gulve.
Specifikke produkter af hampebeton egnet til vægkonstruktioner har ifølge prøvningsrapporter en trykbæreevne på 100-300 kPa, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at fungere som bærende konstruktion, så der suppleres i praksis med træstolper.
Hampebeton anvendt i gulvkonstruktioner stiller større krav til trykbæreevne og har derfor en større andel af kalk iblandet (Shea, Lawrence & Walker, 2012). Trykbæreevner på mere end 1000 kPa kan opnås, men på bekostning af varmeledningsevnen.
Byggetekniske egenskaber
For en generel beskrivelse af de byggetekniske egenskaber og deres betydning henvises til afsnit 2.4. Densitet, λ-værdi (varmeledningsevne) og bæreevneegenskaber af hampebeton er primært styret af mængdeforholdet mellem hamp og binder (Shea, Lawrence & Walker, 2012). Typisk anvendes relativt lidt binder i hampebeton til loftisolering og relativt meget binder i terrændæk og ved in situ støbt hampebeton til vægge.
Varmeisolering og densitet
Typiske værdier for varmeledningsevne (λ) og densitet er henholdsvis 0,06-0,115 W/(m K) og 275-440 kg/m3 for blokke anvendt til vægkonstruktioner.
Brandforhold
Kalken i hampebeton fungerer som en naturlig brandhæmmer, hvilket er forklaringen på, at reaktion på brand er bestemt til klasse B-s1,d0, jf. udenlandske prøvningsrapporter, se fx (Meka, 2014). Indikative tests på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut når frem til samme resultat, men disse tests kan ikke sidestilles med en fuld prøvning.
Fugtforhold
Hampebeton er hygroskopisk, dvs. det udveksler en del fugt på dampform med den omgivende luft. Det kan derfor lagre en vis mængde fugt, når luftfugtighedsniveauet er højt, og afgive det igen, når niveauet er faldet.
Hampebeton er ifølge prøvning af specifikke produkter meget diffusionsåbent med en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor på 3-6, dvs. relativt tæt på værdien for luft, som er 1.
Hampebeton er kapillaraktivt, dvs. det er i stand til at optage og omfordele fugt på væskeform fra den kolde til den varme side af konstruktionen. For at få det fulde udbytte af denne evne skal overfladebehandlingen af pladerne være diffusionsåben, ligesom væggen ikke bør blokeres af fx tunge møbler. Kapillarsugningsevnen afhænger af, hvilken type binder der anvendes (Walker & Pavia, 2014).
Hampebeton anvendt i en ydervæg bør udvendigt beskyttes mod slagregn, fx med en diffusionsåben coating, en regnskærm eller en skalmur. Uden beskyttelse kan hampebeton optage så meget fugt, at det øger risikoen for skimmelsvampevækst, ligesom det kan påvirke varmeledningsevnen (λ) mærkbart (Piot et al., 2017).
3.29 Isolering baseret på muslingeskaller
Til fremstilling af isolering baseret på muslingeskaller benyttes restprodukter fra muslingefangst, fx i Limfjorden. Skallerne kan anvendes hele eller knuses.
Ideen med at anvende muslingeskaller som bygningsisolering kommer fra Holland. Isolering baseret på muslingeskaller har begrænset anvendelse i Danmark.
Der er ikke udstedt en harmoniseret standard for isolering baseret på muslingeskaller, og der er derfor ikke krav om en ydeevnedeklaration (DoP) for produkter af den type, jf. afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
FIGUR 35. Isolering baseret på muslingeskaller. Foto: Lise Jacobsen
Anvendelse
Muslingeskaller anvendes hyppigst som isolerende og drænende lag i terrændæk. Uanset at muslingeskallers trykbæreevne er bestemt til kun 20 kPa (Aagaard & Møller, 2007), er det erfaringsmæssigt egnet som trykfast isolering i boliger. Det er også set anvendt som tagisolering.
Muslingeskaller kan kun benyttes som isoleringsmateriale i vandrette eller næsten vandrette konstruktioner, da modstanden mod luftstrømning er meget lille. I lodrette konstruktioner vil konvektionstabet som følge af cirkulerende luft reducere varmeisoleringsevnen betragteligt (Munch-Andersen & Møller-Andersen, 2004).
Det er vigtigt, at muslingeskallerne afgasses, så alt organisk materiale er væk inden brug, da der ellers kan udvikles en ubehagelig lugt.
Byggetekniske egenskaber
For en generel beskrivelse af de byggetekniske egenskaber og deres betydning henvises til afsnit 2.4.
Varmeisolering
Varmeledningsevnen (λ) afhænger af, om der anvendes hele eller knuste skaller. Knuste muslingeskaller isolerer en smule bedre end hele, men forskellen er ikke signifikant. Det anbefales på det grundlag at anvende en varmeledningsevne (λ) på 0,13 W/(m K) ved bestemmelse af varmeisoleringsevnen af terrændæk isoleret med muslingeskaller for at tage højde for variationer i sammensætningen (Munch-Andersen og Andersen, 2004).
Sætning
For at undgå at materialet sætter sig over tid, anbefales det at komprimere skallerne til skalgrus under udlægningen (Martinez-Garcia et al., 2020).
Brandforhold
Muslingeskaller er omfattet af en kommissionsbeslutning, der angiver, at det kan klassificeres som A1 uden brandprøvning (classified without further testing – CWFT) (EU Commission, 1996). Det forudsætter dog, at organisk materiale højst udgør 1 % af produktet, dvs. skallerne skal renses inden anvendelse.
Fugtforhold
Vaskede muslingeskaller kan anvendes som kapillarbrydende lag på samme måde som andre materialer, der samtidig kan være kapillarbrydende og isolerende.
Den kapillære stighøjde er målt til at være mindre for hele skaller (ca. 6 mm) end for knuste (20-25 mm); i begge tilfælde væsentligt under mindstetykkelsen for kapillarbrydende lag på 150 mm (Brandt et al., 2022b). Regningsmæssigt skal man i henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011) operere med, at de nederste 75 mm af et sådant lag er fugtigt og derfor skal regnes at have en højere varmeledningsevne end resten af laget. Varmeledningsevnen af muslingeskaller i fugtig tilstand er ikke kendt, men hvis man vil undgå at overvurdere den samlede isoleringsevne af laget af muslingeskaller, kan man vælge helt at se bort fra bidraget fra de nederste 75 mm (Munch-Andersen & Andersen, 2004).
Muslingeskaller, der er afgasset for at fjerne organisk materiale, angribes ikke af skimmelsvamp eller råd, medmindre der er besmudsning.